Der anvendes i dag en utilstrækkelig metodik til klassificering af grønne tages afløbskoefficienter. Udviklingschef hos BG Byggros, Søren Storm, kalder det problematisk og peger på nødvendigheden af at udvikle en metodebeskrivelse, der kan dokumentere de grønne tages rette værdi.
Der er de seneste 10 år anlagt op mod 2 millioner m² grønne tage i Danmark, og den positive udvikling har set flere grønne løsninger blive bragt i spil i mange forskellige kombinationer og LAR-anlæg. Den positive udvikling til trods er der dog et men, for de grønne tages potentiale og værdi udnyttes ikke til fulde, når det kommer til regnvandshåndtering.
Det mener Søren Storm, udviklingschef hos en af landets førende bygge- og anlægsspecialister, BG Byggros.
“Som producent og leverandør af grønne tage oplever vi, at ingeniører og kommuner af flere årsager ikke ønsker at medregne de grønne tage i forbindelse med regnvandshåndteringen. Det skyldes blandt andet en forkert klassificering af afløbskoefficienter, som betyder, at effekten ikke kan dokumenteres retmæssigt og fyldestgørende.”
Han kalder det en uhensigtsmæssig situation, da LAR-løsningerne skåner miljøet og bidrager til nye grønne områder og øget biodiversitet i byen. Derudover er der store økonomiske gevinster at hente, da løsningerne ikke kræver, at regnvandet skal transporteres over lange strækninger til en recipient.
Sagens kerne
Udviklingschefen peger på, at spildevandskomiteens beregning af LAR-løsning, herunder grønne tage, arbejder med afløbskoefficienter og dermed nedsivning. Som konsekvens heraf kan man kun angive en afløbskoefficient som grundlag for beregningen.
Denne tilgang stemmer ikke overens med de grønne tage, som har en lukket membran.
“En afløbskoefficient bygger på en antagelse om, at en del af vandet rent faktisk forsvinder ved nedsivning, inden det når afløbet. Det er ikke tilfældet med grønne tage. Her forsinkes vandet og nedsiver ikke,” siger Søren Storm.
Han fortæller videre, at for at gøre det endnu mere komplekst, så findes der ikke en dansk metodebeskrivelse eller standard til at teste en afløbskoefficient, og derfor anvender flere leverandører af grønne tage de tyske FLL-guidelines metodebeskrivelser til måling af afløbskoefficienter.
Han kalder de tyske FLL-guidelines ganske valide og grundige. Udfordringen er, at en afløbskoefficient ikke fortæller nok til, at en afløbsingeniør kan medregne effekten af grønne tage – den giver kun data på, hvad der sker i de første 10 minutter, og hvad status er et døgn senere. Der mangler data på, hvad der sker i hele den mellemliggende tidsperiode.
Behov for nytænkning
Søren Storm kalder det afgørende, at der hurtigst muligt skabes en metodebeskrivelse, branchen som helhed kan anerkende, så de grønne tages enorme værdi kan dokumenteres retvisende.
“Vi foreslår udarbejdelsen af en ny metodebeskrivelse til måling af både afløbskoefficienter og afløbskurver til forskellige formål. Vi vil gerne gå forrest i dette arbejde, og som leverandør er vi gået i gang med at generere det til alle de af vores systemer, der indgår i regnvandshåndtering og LAR-løsninger,” siger han.
I dag anlægges der mellem 250.000 og 300.000 m² grønne tage om året i Danmark. Men det tal kunne være langt højere.
“Det er i sidste ende op til os selv som branche at sikre en bedre forståelse af den høje værdi, de grønne tage som løsning bidrager med.”