Der kan være en god forretning i at genanvende udtjent materiel fra slidte vindmøller. Og her vil Grenaa Havn være med helt fremme i udviklingen.
Flere danske havne er allerede centrale i den grønne omstilling af landet, og eksempelvis er Esbjerg Havn centralt for udskibningen af vindmøller til hele verden.
Men i Grenå på Djursland vil man også være med, og nu mener man også, at have fundet hul i markedet, der kan sætte havnen på landkortet. Genanvendelse af gamle møller.
”Grenaa Havn har en unik position i forhold til at håndtere og genbruge vindmøller på en bæredygtig måde. Vi har et veludbygget netværk af virksomheder indenfor genanvendelse og recycling og vi er selv eksperter indenfor logistik, hvilket gør os i stand til at håndtere dette på en effektiv måde,” siger Henrik Carstensen, CEO for Grenaa Havn.
Han mener, at der inden for de næste ti år vil der være mange udtjente vindmøller, som skal nedtages i hele Europa. Vindmøller har en levetid på omkring 25 år, inden de skal tages ned eller alternativt ’livsforlænges’ med en grundig istandsættelse. På Grenaa havn er der allerede etablerede virksomheder, som er specialister i genbrug og recycling.
Helt konkret er der flere måder, man kan bruge de udtjente vindmøller. Det kan være genbrug, af de dele som er i god stand. Disse dele kan bruges i andre vindmøller. Metal kan smeltes om, vingerne kan laves til granulat eller bruges til noget helt andet.
Både behov og knowhow er til stede, og Grenaa Havn har stor erfaring med logistikken og et netværk af nuværende kunder, der har den nødvendige erfaring indenfor hele genanvendelses-tankegangen.
”Vi ser et stort potentiale i at genbruge og genanvende vindmøller. Det er ikke kun godt for miljøet, men også for erhvervslivet, da det kan reducere omkostningerne ved dekommissionering og øge mulighederne for at genanvende de enkelte dele,” siger Theis Gisselbæk, CCO for Grenaa Havn.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk