Globeteam, der er en af Danmarks førende IT-konsulentvirksomheder, har udviklet en hybrid management platform i et tæt samarbejde med Microsoft. Dette strategiske skridt markerer et vigtigt punkt i Globeteams fortsatte bestræbelser på at hjælpe virksomhedens kunder til at reducere omkostninger gennem innovativ teknologi, samt højne sikkerheden og opnå solid driftsstabilitet hos kunden.
Som anerkendt Microsoft Direct Cloud Solution Provider har Globeteam brugt kraften i Microsofts værktøjer. Ved hjælp af Microsoft Azure Lighthouse og den adaptive cloud-tilgang muliggjort af Azure Arc har Globeteam bygget en multicloud platform, hvor alt, der kan automatiseres, er bygget som Infrastructure as A Code.
Det giver Globeteam betydelige muligheder for at styre og operere de underliggende miljøer, uanset om de er placeret i Azure, AWS, GCP eller on-premise hos kunden selv.
Platformen giver Globeteam en betydelig konkurrencefordel, idet den gør det muligt for virksomheden at tilbyde en række nye og innovative servicetilbud til sine kunder.
“Med denne nye platform er vi i stand til at levere vores services på en mere agil og skalerbar måde, hvilket bekræfter vores position som førende inden for multicloud orkestrering. Vi leverer sammen med konsulenterne i Globeteam en unik Managed Services leverance i Danmark,” udtaler Holger Brøns Jensen, Director Managed Services hos Globeteam.
Betydelige forbedringer
Globeteams beslutning om i 2023 at tilbyde kunderne at centralisere al management af kundernes it-platforme har vist sig at være en betydelige forbedringfor it-driften hos de enkelte kunder. I selskabets tilgang vender de traditionel outsourcing på hovedet ved først at overtage IT-driften og ved hjælp af Globeteams management platform lægge planerne for at transformere IT løsningerne under den nye driftsplatform.
“Denne vision og hele transformationen har gjort det muligt at administrere og udrulle workloads uafhængigt af deres placering ved at anvende Microsoft Azure som den primære management platform,” forklarer Holger Brøns Jensen.
Globeteams omfattende modernisering af management platformen, der blandt andet omfatter Azure Policy, Azure Monitor og Defender for Cloud, er sket i et tæt samarbejde med Microsoft, der undervejs har bistået med vejledning og assistance.
Blandt de førende i Danmark
Den nye cloudbaserede platform har resulteret i nemmere skalering og vedligeholdelse, hurtigere ekspeditionstider og øget sikkerhed for den enkelte virksomhed, der benytter løsningen.
“På den måde reducerer vi en masse IT-bekymringer omkring både struktur og sikkerhed hos ikke mindst de mange mindre og mellemstore virksomheder, som ikke selv har et kæmpe IT-setup. Desuden er der meget store besparelser at hente;” fortæller Holger Brøns Jensen.
Hos Microsoft Danmark forklarer Torben Juhl, der er senior Partner Technology Strategist forAzure, at Globeteam med løsningen manifesterer positionen som en af Danmarks førende:
“Globeteam har skabt denne mulighed for serviceudvikling og levering i et agilt og skalerbart setup alignet med Microsoft Azure’s adaptive cloud-approach. Globeteam er dermed en af de førende i Danmark inden for multicloud orkestrering og services.”