Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti blevet enige om en ny uddannelsesreform, der skal moderniserer de lange videregående uddannelser.
En ny politisk aftale har set dagens lys i dag, efter at regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er nået til enighed om en ny uddannelsesreform.
Ifølge reformen skal 30 procent af de studerende på kandidatuddannelserne fremover skal gå på enten en erhvervskandidatuddannelse eller en af de nye og kortere kandidatuddannelser. Samtidig skal der optages 8 procent færre på bacheloruddannelserne fra 2025. Netop aftalens erhvervsrettede fokus skaber glæde i SMVdanmark.
”Den bedste læring foregår på en arbejdsplads blandt kollegaer. Derfor er det glædeligt, at den nye reform i høj grad bygger en bedre bro mellem uddannelserne og erhvervslivet. Især de små og mellemstore virksomheder har ofte bedre gavn af medarbejdere med en lidt kortere teoretisk baggrund, der til gengæld er praktisk orienteret,” siger Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark.
Han mener, at Danmark har brug for mennesker, der kan bidrage til den praktiske udførsel af f.eks. energieffektiviseringen og den grønne omstilling i stedet for at være studerende i et system, der er rettet mod det fåtal, der vil være forskere.
“Til gengæld lægger aftalen op til, at man i højere grad dygtiggør sig løbende via efteruddannelse hele livet, og det har vi brug for,” siger han.
Anderledes skeptiske er man hos IT-Branchen, hvor man mener, at reformen trods alt er bedre end frygtet, men ikke desto mindre ser man ingen grund til at juble over resultatet. For mens reformen lægger partierne op til, at optaget på universiteterne skæres med 8 procent på tværs af alle uddannelser, men brancheorganisationen ikke, at dimensioneringen skal ske bredt, men i forhold til de enkelte uddannelser og på baggrund af efterspørgslen i erhvervslivet.
”Det er helt forkert at gå ud med grønthøsteren og bare skære i antallet af studiepladser alle steder. Det giver god mening at skære ned de steder, hvor der er bliver uddannet til arbejdsløshed. Men indenfor f.eks. it, hvor virksomhederne skriger efter folk, giver det ikke mening, at man får færre studerende. Der er tværtimod brug for flere studiepladser,” siger adm. direktør, Natasha Friis Saxberg.
Hos Akademikerne har man undervejs været bekymret for de negative konsekvenser en stor omlægning af op mod 50 procent af kandidatuddannelserne ville risikere at få. Først og fremmest for de studerende, de nyuddannede og kandidatuddannelsernes kvalitet. Men også for erhvervslivet og i sidste ende samfundets velstand.
”Jeg er lettet over, at eksperimentet trods alt er blevet mindre. Det er afgørende, at aftalepartierne er landet på en 30 pct. omlægning af kandidatuddannelserne, hvoraf kun 10 pct. er på nye 1-årige kandidatuddannelser. Selvom jeg fortsat ikke er overbevist om, at Danmark har brug for kortere kandidatuddannelser, så skal både regeringen og aftalepartierne have ros for forløbet. De har faktisk lyttet til parterne og vores bekymringer. Det vækker håb, og vi er allerede ved at iklæde os arbejdstøjet,” siger formand, Lisbeth Lintz.