Landets største køkkenrenoveringskæde, OK Køkkenrenovering, er fusioneret med Høng-virksomheden P.O Køkkener. Ejeren af P.O Køkkener Poul Offersen er ny mand ombord i kædens afdeling på Sjælland.
Der bliver oprustet på sjælland fra OK Køkkenrenoverings side, efter at man har slået pjalterne sammen med køkkenvirksomheden, P.O Køkkener, der har til huse i Høng.
Den nu tidligere ejer af P.O. Køkkener, Poul Offersen, tiltæder i samme ombæring en stilling som konsulent i de nye ejeres afdeling i Sorø, hvorfra kæden betjener kunder på hele Sjælland.
“Sammensmeltningen giver rigtig god mening, da vi deler samme værdier om at bygge på genbrugstanken og bevare grundelementer og modernisere og optimere køkkener med skræddersyede løsninger. Efter mere end 35 års montørarbejde passer det mig godt at indtage en ren konsulentrolle, der fratager mig for fysisk hårdt arbejde de sidste ti år af mit arbejdsliv,” siger Poul Offersen, der oprindeligt er uddannet snedker.
Steffen Kisselhegn, der er direktør hos OK Køkkenrenovering på Sjælland, glæder sig over at have en ny erfaren snedker med på holdet.
“Vi er en kæde i hastig vækst og har brug for erfarne konsulenter med en faglig ballast, der formår at holde hovedet koldt også i pressede tider. Poul Offersen er en selvstændig og fagligt kompetent snedker med et solidt kendskab til både branchen og benarbejdet, og vi nyder godt af at have ham med på holdet.”
Alt imens krigen i Ukraine, inflation og energikrise har ramt danske køkkenbranche hårdt, har OK Køkkenrenovering på Sjælland haft en stejl vækstkurve, og i første kvartal er antallet af kundehenvendelser steget med over 30 procent sammenlignet med første kvartal i 2022.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

