Oplæringskonsulenter oplever, at virksomheder lægger vægt på elevens køn, når de vælger elever. Det er ulovlig forskelsbehandling og skader erhvervsuddannelserne, fastslår Institut for Menneskerettigheder. For sort/hvidt, mener brancheforening.
Mange flere kvinder skal ind i de klassiske mandefag, og det kræver ikke mindst, at der er plads til de kvindelige elever ude i virksomhederne.
Men spørger man hos Institut for Menneskerettigheder (IM), der har foretaget en rundspørge hos i alt 235 medarbejdere på erhvervsskoler, med ansvar for formidling af lærepladser mellem elever og arbejdsgivere, ser virkeligheden ikke opløftende ud.
Her svarer fire ud af ti oplæringskonsulenter på erhvervsskolerne, at virksomhederne stiller krav til elevers køn, når de skal besætte lærepladser. Hver tredje oplæringskonsulent svarer, at det oftest er kvinder, der vælges fra. Kun syv procent svarer, at det oftest er mænd.
”Det er og bliver ulovlig forskelsbehandling at fravælge elever på baggrund af køn. Forskelsbehandling skaber ulige vilkår for at få en læreplads og svækker de fravalgte elevers adgang til arbejdsmarkedet,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Kompleks problemstilling
Det er blandt andet på landets mange erhvervsskoler, at virksomhederne rekrutterer deres lærlinge fra, og her er man bekendt med tallene fra IM, men ifølge Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, (DEG-L) en forening for de erhvervsrettede uddannelser, er problemet mere kompleks end som så.
“Tallene kommer ikke bag på mig, da mange fag indenfor Bygge og Anlæg er meget mandsdomineret, hvilket i nogle virksomheder kan give udfordringer med at tage kvinder ind, da man eks. ikke har faciliteter som toiletter, omklædning osv. til dem. Samtidig er mange bekymrede for dynamikken i skurvognen, når der sidder 15 mand og en kvinde, for det kan være hård kost for mange. For mange mestrer er udfordringer med at få kvinder ind meget lavpraktisk, men det skal der naturligvis også laves om på,” siger han.
Ifølge undersøgelsen fra IM vælger 67 procent af oplæringskonsulenterne at virksomhedernes krav til elevens køn, og selvom dette ifølge IM er ulovligt, er der ifølge Ole Heinager gode grunde til, at tallene er, som de er.
“Det er et fagligt udvalg, der godkender virksomhederne som lærepladser, og så vælger virksomhederne hvem, de gerne vil have. Langt de fleste oplæringsansvarlige forøger at få virksomheden til at tænke i nye baner. Men det er klart der er tilfælde, hvor en mester gerne have en særlig type lærling, og så imødekommes dette så vidt muligt. Dee kan have alle mulige specifikke ønsker, og de tænker selvfølgelig også på den arbejdsplads, lærlingen skal ind på. De er ikke interesserede i at en lærling får en dårlig oplevelse, og det er lærlingen jo heller ikke.”
Spørger man hos IM, så kan diskriminationen og fravalget af kvinder og etniske minoriteter, når der skal uddeles lærepladser, være én af grundene til højere frafald i minoritetsgrupper. Kvinder, der udgør kønsminoriteten, har for eksempel 74 procent større sandsynlighed for at falde fra uddannelsen.
”Erhvervsuddannelserne er udfordret af både faldende elevoptag og frafald. Forskelsbehandling kan være en af forklaringerne, og derfor foreslår vi, at eleverne får oplysning om deres rettigheder, og at virksomhederne mærker konsekvenser,” siger Louise Holck.
Hos DEG ser man med alvor på problemet, som ifølge Ole Heinager kan være med til at spænde ben for at få flere kvinder ind på erhvervsuddannelserne.
“Selvfølgelig er det et problem, der skal tages alvorligt. For vi skal have langt flere kvinder ind på vores uddannelser, og dette arbejdes der på med arbejdsmarkedets parter. Da det er virksomhederne, der i sidste ende vælger, hvilke elev de vil have som lærling, er der brug for at der arbejdes både med det lavpraktiske på lærepladserne, men også med kulturen.”