Omkring 100 FTZ-medarbejdere har gennemført videreuddannelse i salg og salgspsykologi – til gavn for kunderne.
FTZ har netop færdiggjort første runde af sin nye interne salgsuddannelse i samarbejde med Make A Difference (MAD). I alt har omkring 100 medarbejdere gennemført forløbet og bestået deres afsluttende eksamen.
Uddannelsen – med titlen Salg og Salgspsykologi – er ikke kun en investering i medarbejdernes udvikling. Det er også en direkte forbedring af den oplevelse, FTZ’s kunder får i dialogen med virksomhedens salgskonsulenter.
Forløbet har været praksisnært og skræddersyet til FTZ’s hverdag, med fokus på temaer som new bizz, kundeloyalitet og eksekvering. Det betyder, at konsulenterne nu står endnu stærkere i kundedialogen – både når det gælder rådgivning, salg og efterfølgende opfølgning.
En reel samarbejdspartner
“En videreuddannet salgskonsulent hos FTZ er ikke blot en sælger, men en reel samarbejdspartner for vores kunder. Vi kan nu levere endnu bedre rådgivning, sikre mere målrettede løsninger og skabe en mere professionel og effektiv salgsproces,” forklarer Anders Voldsgaard Clausen, salgsdirektør i FTZ.
Og salgschef Kasper Hammann supplerer:
“Det her handler om langt mere end karakterer. Det handler om at blive endnu bedre til at forstå vores kunders behov, stille de rigtige spørgsmål og levere løsninger, der skaber reel værdi,” siger Kasper Hammann.
Kunderne mærker forskellen
De konkrete fordele for kunderne er tydelige: Mere relevant rådgivning, kortere beslutningsprocesser og en mere ensartet og professionel oplevelse – uanset hvem man er i dialog med hos FTZ. Samtidig bliver kundens egne mål og resultater i højere grad omdrejningspunktet for samarbejdet.
“Det mest inspirerende er, at det her kun er begyndelsen. Vi har lagt fundamentet, og nu bygger vi videre. I august samles hele teamet igen til et salgskickoff, hvor næste fase i udviklingen af vores salgsorganisation bliver sat i gang,” siger Anders Voldsgaard Clausen.
Et strategisk løft
Kasper Hamann roser deltagerne for at gå målrettet til værks:
“Der er et tydeligt ønske om at flytte både individer og organisationen. Det gør man bedst med en uddannelse, der respekterer forskellige læringsstile og skaber motivation til forandring,” siger Kasper Hammann.
Uddannelsesforløbet er en del af FTZ’s langsigtede strategi for at styrke både medarbejdernes faglighed og den samlede salgsorganisations konkurrencekraft – med kundetilfredshed og forretningsudvikling som fælles mål.

