FTZ Akademi er en fremtrædende institution inden for teknisk uddannelse og støtte til automekanikere. Dennis Hundebøl er et produkt af FTZ Akademi, hvor han har skabt en imponerende karriererejse fra automekaniker til produktchef hos FLEX1ONE. Udviklingen skyldes i høj grad FTZ Akademi, som har haft stor indflydelse på Dennis’ karriere i autobranchen.
“Jeg er uddannet på en almindelig teknisk skole, men jeg indså hurtigt, at det ikke helt udfyldte mine behov. Da jeg kom til Super Dæk Service (SDS), fik jeg mulighed for at tage en uddannelse på FTZ Akademi, og det blev vendepunktet for mig,” fortæller han.
Især de dygtige undervisere tændte gnisten hos Dennis og fik ham til at gå endnu mere i dybden med sit fag.
“Det, der overraskede mig mest ved FTZ Akademi, var det høje niveau af undervisning. Underviserne var ikke bare eksperter, de brændte for det, de gjorde. Jeg blev inspireret af den professionalisme og kompetence, jeg stødte på der,” fortæller han.
Gennem sin uddannelse på FTZ Akademi har Dennis fået en dybere forståelse for komplekse tekniske emner, hvilket har betydet en verden til forskel i sin nuværende rolle.
“I mit arbejde som produktchef hos FLEX1ONE er jeg i stand til at finde de rigtige produkter til vores kunder, fordi jeg har den tekniske baggrund, der gør mig i stand til at lytte til deres behov med indsigt,” forklarer han.
Står stærkere efter FTZ Akademi
Dennis Hundebøl mener ligeledes, at sin erfaringer har givet ham en del muligheder.
“For eksempel, når vi diskuterer produkter som maskiner til at skifte olie fra automatgearkasser, kan jeg trække på de detaljerede tekniske aspekter, jeg lærte under min uddannelse. Det betyder, at når jeg skal levere teknisk support, er jeg meget bedre rustet til at besvare de spørgsmål, der måtte komme,” fortæller Dennis Hundebøl.
Han understreger, at den viden, han har fået fra FTZ Akademi, ikke kun har gjort ham til en mere kompetent medarbejder, men også stræbe efter at nå langt i sin karriere.
“Jeg har altid troet på, at man bliver den, man omgås med. At være omgivet af så dygtige mennesker på akademiet har givet mig blod på tanden til at lære mere og stræbe efter det bedste,” forklarer Dennis.
Dennis opfordrer nyuddannede mekanikere til at overveje at tage springet til FTZ Akademi. “Hvis jeg skulle give et råd til dem derude, ville det være, at man skal til at komme afsted. Man får så meget ekstra værdi, hvis man brænder for udviklingen og er villig til at investere i sin viden,” fortæller han.