Der skal være folketingsvalg inden for det kommende år, og inden valgflæsket for alvor bliver bragt til bordet, har vi taget en rundspørge hos forskellige aktører i dansk erhvervsliv og spurgt, hvad de ønsker sig af politikerne til det kommende valg. Denne gang; Freja Brandhøj, politisk direktør i DRC, restauratørernes brancheorganisation.
De seneste år har været særdeles udfordrende for restauratørerne over hele landet. Nedlukninger gjorde det umuligt at drive forretning, og de efterfølgende prisstigninger og markante mangel på arbejdskraft har hver især givet store problemer, og gjort det særdeles svært for mange restauratører at indhente noget af det tabte efter coronaen.
Nu banker folketingsvalget snart på døren, og vi har spurgt Freja Brandhøj, politisk direktør i DRC, restauratørernes brancheorganisation, hvad restauratørerne har af håb og drømme til det kommende valg.
Et levn fra fortiden
Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil kontantreglen til livs, og gøre den valgfri for den enkelte restauratør. Vi ser reglen som et fortidslevn, som ikke er fulgt med udviklingen i samfundet. For vi betaler så godt som aldrig med kontanter, når vi er ude i dagens Danmark, og samfundet som helhed er næsten hundrede procent kontantløst.
Dermed er samfundet heller ikke længere indrettet til, at man som restauratør bare uden videre kan komme af med sine kontanter igen, når man har fået dem. Mange caféer og restauranter uden for de store byer skal køre langt for at finde en bank, der overhovedet tager imod kontanter. Det er upraktisk og spild af tid.
Med tanke på, at vi lige har været igennem en pandemi, hvor det at røre ved kontanter blev anset for en kæmpe smitterisiko, virker det helt håbløst, at vi nu skal i gang med kontanter igen.
Og selvfølgelig er der enkelte, der gerne vil betale med kontanter, og derfor mener vi, at restauratørerne selv skal kunne bestemme, så man som gæst ved, hvor man kan betale med hvad. Det giver bedst mening for alle.
Det pudsige er, at vi som borgere ikke kan betale med kontanter i det offentlige system længere, da selv staten har indset, at det er alt for besværligt. Men den frihed gælder ikke os, og det vil vi have lavet om.
Gør nu noget ved manglen på arbejdskraft
Vi har talt om det længe, men der sker stadig ikke rigtig noget fra politisk side, hvad angår manglen på arbejdskraft i restaurationsbranchen. Det er virkelig problematisk, og jeg er bange for, at man fra politisk side simpelthen ikke forstår udfordringerne og deres betydning for os som branche.
For ja, man har sænket beløbsgrænsen, men det ændrer ikke på de problemer, som den nuværende lovgivning giver restauratørerne. For selv med en lavere beløbsgrænse kan ikke bare give en medarbejder fra udlandet den løn, vi gerne vil.
Tit og ofte ramler restauratørerne mod det problem, at den tilbudte løn er mere end 20 % over medianlønnen for branchen, og så bliver ansøgningen afvist, og man får ikke sin medarbejder. Det sker igen og igen, og det er et stort problem, som ikke løses af at sætte beløbsgrænsen ned. Det ændrer nemlig ikke på medianlønnen.
Samtidig har vi problemer med den såkaldte positivliste, hvor man skal opfylde nogle specifikke krav omkring lærlinge, hvis man vil ansætte fra udlandet. Men langt de fleste har ikke haft nogle lærlinge under nedlukningerne, men også her tager loven ikke højde for realiteterne i branchen, og ender med at spænde ben for ansøgerne frem for at hjælpe.
Det er alt for bureaukratisk og tjener intet formål. Det er til gengæld dybt problematisk for vores branche.
Fokus på udbringning
Mange danskere benytter sig ofte af en udbringningstjeneste som Wolt, JustEat m.v., der har fået meget stor succes herhjemme gennem de seneste år.
Men de fleste ved ikke, hvor dyre udbringningstjenesterne er for restauratørerne på grund af de meget høje procenter, de tager for hver bestilling, Op til 30 % af den pris, vi betaler for vores bestilling ender i tjenesternes lommer og uden om restauraten.
Det er et stort problem for den enkelte restauratør, der tit og ofte er afhængig af den forretning, der kommer ind fra netop Wolt. Samtidig arbejder Wolt med faste rammer for, hvordan restauratørerne må prissætte deres mad. Det betyder at mens Wolt selv gerne må lave tilbud på restauratørernes vegne, så skal restauratøren indrapportere deres tilbud til Wolt, så de to stemmer overens.
Derudover, har udbringningstjenester som Wolt en kreativ løsning hvor de sender halvdelen af momsregningen til restauratørerne, som dermed får en markant ekstraregning, som de ellers ikke skulle have haft. Loven siger nemlig, at det er udbringningstjenesterne, der skal betale momsen af serviceydelsen, men sådan er det ikke, når man arbejder med Wolt.
Men Wolt er en stor international koncern og har en enorm magt og marketingsmuskel, som den enkelte restauratør har svært ved at komme uden om.