Efter godt og vel fire år som først politisk chef og siden politisk direktør i Danmarks Restauranter og Caféer, DRC, har Freja Brandhøj valgt at opsige sin stilling og søge i en ny retning, som hun endnu ikke løfter sløret for.
Gennem knap og nap fire år har Freja Brandhøj i høj grad tegnet DRC og været brancheorganisationens ansigt udadtil, men fra 31. januar 2024 er det slut.
“Jeg har valgt at opsige min stilling. Tak for en fantastisk tid i verdens bedste branche. Det har været vilde 4 år og jeg har elsket det til fulde. En branche med så uendelig meget potentiale og med så fantastisk seje ildsjæle. Jeg har jongleret med Public Affairs, kommunikation og drift på et helt nyt niveau og jeg vil sige kæmpe tak til både Kirsten Munch Andersen og Torben E. Hoffmann Rosenstock for at have givet mig den platform der om nogen har været med til at forme mig i de seneste år og som gør mig endnu mere klar på hvad end der nu skal komme,” skriver hun på LinkedIn.
I de fire år, hun har været en del af DRC, har hun blandt andet kæmpet for at få lavet reglerne omkring rekruttering af udenlandsk arbejdskraft om, ligesom hun gennem 2023 især har arbejdet imod lovforslag, der skulle begrænse nattelivets åbningstider i København.
“Tak til alle de skønne mennesker på borgen der har lyttet – også ved uenigheder. Ingen nævnt, ingen glemt. Uden jer ville det slet ikke have været så fantastisk frustrerende og så sjovt,” skriver hun på LinkedIn.
Hvad der fremover er i støbeskeen for Freja Brandhøj har hun ikke løftet sløret for endnu.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

