Internationale medarbejdere er en kæmpe gevinst for Danmark, men ikke desto mindre gør vi det alt for svært at få dem til landet, mener Freja Brandhøj, chef for iværksætteri i Dansk Erhverv.
61 milliarder kroner. Så meget bidrog internationale medarbejdere med til Danmarks velstand sidste år. Ja, du læste rigtigt: 361.000.000.000 kr. Det er altså ikke småpenge, vi taler om her – det er penge, der er med til at sikre vores skoler, hospitaler og ældrepleje. Kort sagt: Det er dem, der holder gang i hele velfærdsmaskinen – og det skal de blive ved med!
Og alligevel møder vi dem, vi mangler allermest – dygtige softwareudviklere, kokke, sygeplejersker og pædagoger – med mistro og et absurd bureaukratisk cirkus, hvis de eller virksomhederne vil have dem ind over landets grænser.
For eksempel betyder formodningsreglen, at hvis du vil ansætte en international kollega, så må lønnen ikke stikke mere end plus/minus 20 procent af en medianløn og samtidig er der også et minimum for hvad du skal give i løn! Glem alt om talent, erfaring, brancheforhold eller den barske virkelighed på arbejdsmarkedet. Alle skal passe ned i én snæver lønskabelon – ellers bliver døren smækket i.
Så kære politikere: Mindre bøvl, mere vækst. Lav beløbsgrænsen. Skrot rigide regler. Og husk: Danmark bliver ikke mindre dansk af at få flere gode kollegaer.
Freja Brandhøj, chef for iværksætteri i Dansk Erhverv.
Særligt for vores små, sultne iværksættervirksomheder er det her et kæmpe benspænd. Når en startup mangler en softwareingeniør, så kan de ikke altid matche store virksomheders lønniveau – men de kan tilbyde medejerskab, ansvar og en spændende rejse. Hvis de tvinges til at følge en rigid medianløn, ryger fleksibiliteten, og Danmark går glip af næste store væksteventyr.
Og det stopper ikke der. For i køkkenerne på restauranterne, der mangler de hænder og hoveder så der kan holdes liv i byerne og et fællesskab blandt beboerne. Men også her er formodningsreglen med til at spænde ben, når lønningsniveauet generelt ligger tæt på minimumslønnen for beløbsordningen og samtidig ikke må ligge mere end 20 procent over medianen. Gakkede regler der ikke forholder sig til virkeligheden, men kun til regnearket.
Og i vores børnehaver, på sygehusene og alle andre steder hvor der mangler varme hænder, der efterspørger de ansatte flere kollegaer, imens de på stribe går ned med stress og frustration, fordi kollegaerne næsten ikke må komme ind hvis der er tale om at de stammer fra et land uden for EU, samtidig med at den europæiske arbejdskraft er på retur i alle medlemslande.
Beløbsordningen? Den er stadig generelt for høj. At kræve, at man som udlænding skal tjene tæt på en halv million kroner om året for at få lov at arbejde i Danmark, men vi har altså brug for dygtige folk på alle hylder – ikke kun til akademiske topstillinger, men også til det, der holder Danmark sammen i hverdagen.
Hvis vi vil sikre vækst, velstand og velfærd i fremtiden, skal vi tage imod international arbejdskraft med åbne arme – og rydde de gamle fordomme og unødige regler af banen. Danmark er nemlig ikke et lukket museum. Vi er et åbent, levende samfund, hvor vi har brug for alle dem, der vil være med til at bygge, udvikle og passe på vores fælles fremtid.
Så kære politikere: Mindre bøvl, mere vækst. Lav beløbsgrænsen. Skrot rigide regler. Og husk: Danmark bliver ikke mindre dansk af at få flere gode kollegaer. Tværtimod bliver vi rigere – på både penge, viden og for hele fællesskabet.
Fakta
- Ifølge Dansk Erhvervs konkurrenceevnebarometer ligger Danmark på en sølle 19. plads når det kommer til muligheden for at skaffe internationale kollegaer og ekspertise til landet: Konkurrenceevnebarometer: Hvor ligger Danmark på listen?
- Barometeret analysere både konkurrencen mellem de europæiske lande og viser at Danmark er en vindernation generelt – men i en taberregion hvis du ser på Europa versus Kina og USA: Ny analyse: Europas konkurrenceevne er under pres, men Danmark går frem på rangliste
- I mange år har danske virksomheder kunnet hente udenlandsk arbejdskraft fra andre EU-lande, især lande i det tidligere Østeuropa. Men det bliver formentlig sværere fremover, fordi arbejdsstyrken falder i hele EU.
- Ifølge en prognose fra FN vil der i EU i 2050 være 45 millioner færre i den arbejdsdygtige aldersgruppe mellem 20 og 64 år. En helt central kurve i dansk økonomi knækker nu: »Vi står med en meget giftig cocktail«
- Stigningen i arbejdsstyrken i Danmark skifter fra en stor stigning de seneste 10 år til et mindre fald de næste 10 år (Dansk Erhvervs tal på baggrund af beregninger og fremskrivninger fra Finansministeriet)
Freja Brandhøj er chef for iværksætteri i Dansk Erhverv.