Danskernes vejnet bliver ikke prioriteret højt nok af lokalpolitikere, og det går ud over både sikkerheden og bæredygtigheden på landets veje. Kommunerne bør investerer i at øge vejenes levetid, mener leverandør.
Vores vejnet er afgørende for vores infrastruktur, men de udgør også en udgiftstung post på det danske klimaregnskab, da både anlæg og reparationer af vejene er dyre, og er begge store Co2-udledere.Derfor skal vi blive bedre til at tænke i langsigtede løsninger, når vi anlægger og reparerer det danske vejnet.
Det mener Morten Frost Kamphøvener, markedschef i S&P Reinforcement Nordic, der har specialiseret sig i at forstærke blandt andet asfaltbelægninger, så vejenes styrke og levetid forlænges.
“I øjeblikket er tilgangen til de kommunale veje præget af lappeløsninger og overspringshandlinger. Men det bliver altså dyrt på sigt – både når vi kigger på de økonomiske udgifter, men bestemt også i forhold til klimaet. Derfor skal kommunerne blive bedre til at investere langsigtet, når de reparerer og anlægger veje, ligesom man nu er begyndt at gøre på statsvejene,” fortæller han.
Tidligere er der på MarketConnect blevet rejst kritik fra Asfaltindustrien, der kristiserede, at kommuner over hele landet har aflyst og udsat vejprojekter over hele landet, også den kritik gik på, at man ved at udsætte og aflyse vejprojekter i sidste ende kommer til at øge både prisen og Co2-belastningen.
S&P har udviklet en række forstærkningsløsninger, der gør vejene stærkere, og desuden kan man reducere tykkelsen af asfalten væsentligt, så man sparer produktionen af store mængder af det CO2-tunge materiale. Asfaltsforstærkningen fra S&P bliver blandt andet brugt i København Lufthavn, ligesom den findes i hele den nye Skanderborg-Aarhus-udvidelse i det østjyske.
“Det handler om levetid, men også om mindre produktion af asfalt. Det betyder også, at man skal lave mindre vejarbejde. Selvom det er en dyrere investering lige nu og her, så viser vores undersøgelser, at den stærkere asfalt betaler sig ind allerede inden for de første 10 år. Desuden kan hele belægningen genbruges, når man på et tidspunkt igen skal restaurere vejene,” siger Morten Frost Kamphøvener.
Snart kan man også køre på de bæredygtige veje på E20 over Fyn, hvor et område på omkring 100.000 kvadratmeter asfalt skal anlægges.
Grønne veje kræver politisk fokus
Ifølge en måling fra Epinion, så er klimapolitikken det vigtigste emne for vælgerne, når de skal sætte deres kryds ved det kommende kommunalvalg til november. Det er umiddelbart godt nyt for S&P Reinforcement og andre virksomheder, som har udviklet klimavenlige løsninger til bygge- og anlægsindustrien.
Problemet er imidlertid, at de kommunale veje har indtaget sidstepladsen på selvsamme liste, så der ligger et stort oplysningsarbejde i et fortælle borgerne, at vejene er en del af en grønnere fremtid.
“Vi håber, at vælgere og politikere får øje på, at vejene ligesom alt andet byggeri og anlægsarbejde, skal have den grønne førertrøje på. Og her sakker kommuner bagud, selvom det er dem, der er ansvarlige for størstedelen af vejnettet,” siger Morten Frost Kamphøvener.
De danske kommuner ejer samlet set 95% af de danske veje, som bærer 52% af biltrafikken.

