En ny bogføringslov er på tegnebrættet på Christiansborg, og mange danske virksomheder oplever netop tvivl omkring de krav, deres regnskabssystemer skal leve op til. Ifølge en direktøren for fintech-virksomheden, Digisense, bør man slå koldt vand i blodet, før man foretager store investeringer i nye systemer.
En ny bogføringslov, som bl.a. stiller en række krav til digitale bogføringssystemer, forventes vedtaget af Folketinget til sommer. Loven til betyde, at danske virksomheder skal vælge bogføringsløsninger, der skal registreres i Erhvervsstyrelsen, og i modsætning til i dag skal alle bilag digitaliseres.
Dette har tidligere ført til kritik fra bl.a. SMVdanmark, der frygtede, at den nye bogføringslov ville op tvinge mod 100.000 SMVer til større udgifter og mere administration.
Direktør i fintech-virksomheden Digisense, Henrik Kruse, er ikke enig, men ser derimod loven som en god mulighed for at starte en digitaliseringsproces af danske virksomheder. Han opfordrer dog samtidig virksomheder til at digitalisere klogt og være forsigtige med ikke at overinvestere i deres compliance.
“Vi har oplevet flere virksomheder udtrykke bekymring for, om loven kræver en udskiftning af hele regnskabssystemet, hvilket er meget omfattende. Men i langt de fleste tilfælde vil det være en unødvendig og dyr overreaktion, som ikke nødvendigvis giver den bedste løsning. Så selvom de fleste får behov for at lave justeringer, opfordrer vi til at slå koldt vand i blodet,” siger Henrik Kruse.
Digitaliser nedefra og i mindre bidder
Henrik Kruses tilgang ligger op ad nogle af de ekstra informationer om bogføringsloven, der er tilgået i dens høringsproces. Digisense har selv deltaget i processen, og i et konkret høringssvar til virksomheden fremgår det ordret, at hensigten med loven er, at langt de fleste – hvis ikke alle – kan leve op til lovkravene uden at skifte bogføringssystem.
“Formålet med loven er at undgå svindel og effektivisere erhvervslivet, men det behøver ikke ske ved at sætte gang i en lavine af meget dyre systemudskiftninger. Det synes jeg bliver understreget fint i det høringssvar, vi har fået. Det betyder i praksis, at langt de fleste virksomheder kan træffe en relativt fri beslutning, der både passer til deres behov og deres økonomi og samtidig lever op til hensigten med loven”, siger Henrik Kruse.
Digisense, der selv udvikler software til rnetop egnskabsbrug, er siden lovprocessen gik i gang sidste år, løbende blevet mødt af spørgsmål fra kunder, som er i tvivl om, hvilket ben de skal stå på i forbindelse med den nye potentielle lov, og hvordan den vil ramme dem.
“Vores svar er, at det meget ofte vil være en god ide at digitalisere og automatisere sine regnskabsprocesser nedefra og i mindre bidder. Vi kender ikke alle lovens detaljer endnu, men ved f.eks. at digitalisere bilagshåndteringen og gøre sig klar til håndtering af e-fakturaer vil man både effektivisere og bevæge sig i retning af at være compliant,” siger Henrik Kruse.
Første del af den nye bogføringslov forventes at træde i kraft den 1. juli 2022. I forbindelse med loven arbejdes der på en række nye krav til digitale bogføringssystemer. Disse forventes at træde i kraft i flere etaper, bl.a. ud fra virksomhedens regnskabsklasse.