Med magten følger ofte tendensen til at overvurdere egne evner, og tendensen til at se de sten, man lægger, som dem alle andre træder på. Hos transportsektoren håber man, at den kommende regering vil gå til den grønne omstilling med en anden ydmyghed og lydhørhed, end man har været vant til.
I valgkampen har der været talt rigtig meget om sundhed, økonomi, klima, mens transportpolitik generelt er kommet langt nede på stigen. Faktisk viser en undersøgelse, at rigtig mange danskere ikke kender partiernes transportpolitik. Typisk er det fordi, transportspørgsmål ret ofte bliver stedmoderligt behandlet af partierne selv.
Og i regeringssammenhæng falder transportministerposten typisk ud som en slags residualbeskæftigelse, hvor man placerer politikere uden noget forudgående kendskab eller ønsker til området. Det seneste eksempel har været Trine Bramsens udnævnelse til transportminister efter balladen i Forsvarsministeriet. For at ministerstolen ikke skulle føles for ukomfortabel blev der i øvrigt lige koblet en titel på som ligestillingsminister. Tidligere har byggeri og bolig også været en del af ministeriets område.
Det siger noget om opfattelsen af transportområdets betydning, selv om det jævnligt bliver italesat som vigtigt for samfundet.
Tendensen til at overvurdere egne evner
Nu til lidt filosofi: Den, som ingenting ved, tvivler aldrig. Kernen i dette ordsprog vil ganske givet kunne iagttages, når Folketinget igen træder sammen her efter valget, og forhandlingerne om en regeringsdannelse bliver indledt i magtens korridorer.
Konstateringen er kendt inden for psykologien som ”Dunning-Kruger effekten”. Det er den afledte effekt, som kan ses, når mennesker med kompetencer på begynderniveau har en tendens til at overvurdere egne evner voldsomt.
Dette akademisk-teoretiske udgangspunkt er godt at huske på, når nu man igen skal til at beskæftige sig med transportområdet, der har levet en skyggetilværelse i valgkampens tummel. For i den grønne omstillings navn, har fx godstransporten, som jeg repræsenterer, været udsat for flere tilfælde af vankundige handlinger – eller mangel på samme – der afspejler beslutningstagernes problemer med at se realistisk på følgerne.
Tyrkertro på at vognmænd kører på el
Mest af alt er det kommet til udtryk gennem en grundlæggende opfattelse af, at afgiftspålæggelse af godstransportens aktiviteter kan være et incitament til at udvikle erhvervet i den ønskede grønne retning. Det er kommet til udtryk i ønsket om en kilometerafgift på lastbiler fra 2025, der skal skille de ”sorte får” fra bukkene, læs dieselbiler ctr. elbiler.
Helt elementære betragtninger omkring materiellet såsom anvendelsesformål, investeringshorisont, forsyningssikkerhed, afskrivningspraksis og scrapværdi samt om værdien af strategisk beliggenhed og el-infrastruktur, er fejet til side som unødige bekymringer. Hertil kommer en tyrkertro på, at produktion af og prisen på elbiler vil gøre, at langt hovedparten af vognmændene inden 1. januar 2025 kører på el. Selvom både bilindustri, vognmænd, og sågar regeringens eksperter i fremskrivning af energiforbrug, erklærer det umuligt at opfylde på denne side af 2030.
Fiskal og strafferetlig kæp i metermål
Det er også kommet til udtryk gennem omrokering af myndigheder på en måde, der har bevirket, at vognmændene har måttet døje med ventetider og en sagsbehandling, der ville have rejst et ramaskrig i den brede befolkning, hvis det havde foregået i f.eks. sundhedsvæsnet. Hertil kommer, at måden hvorpå man betragter erhvervet er, at vognmænd og chauffører kan få med den fiskale og strafferetlige kæp i metermål, hvis de måtte overtræde selv de mindste bestemmelser og regulativer.
Et bødekatalog på over fyrre sider om stort og småt, der kan straffes for i branchen, fortæller ganske meget om et system, der ikke kender til hverdagen i transporterhvervet. Et system, der har en selvopfattelse, der ikke matcher dets eget kompetenceniveau.
Uanset hvordan, regeringssammensætningen falder ud, vil det være et gennemgående ønske hos transporterhvervet, at der politisk bliver udvist mere ydmyghed og lydhørhed i forhold til de erhvervsaktive, der rent faktisk ved noget om tingene. Når først de indledende slag på brystet over at være valgt og udpeget er overstået, så bør de folkevalgte kende deres ansvar for at blive klogere på det, de har magt over.
Erik Østergaard er adm. direktør i DTL – Danske Vognmænd.