Kunden har altid ret! Vi kender dette mantra i alle dele af erhvervslivet, men grundsætningen er også blevet udfordret fra tid til anden. Udgangspunktet er godt, men holder det nu også hele vejen? For ved kunden nu virkelig, hvad der er bedst for dem selv, spørges der hos leverandørerne.
Netop i denne tid, hvor kravet om den grønne omstilling fra politisk hold siver ind gennem sprækkerne i selv de mest klimafornægtende virksomheder, er spørgsmålet om kundens rolle i en virksomheds strategier blevet endnu mere aktuel. Det kommer jeg tilbage til.
Først skal vi en tur til Sverige. Broderlandet er kendt for at gøre tingene en del anderledes end i Danmark på rigtig mange områder – ingen nævnt, ingen glemt.
En svensk tanke
En interessant tanke er for nylig født i det svenske Trafikverket – en pendant til Vejdirektoratet i Danmark. Fra den 15. marts i år skærpede Trafikverket i sine kontraktindkøb kravet om hastighedsoverholdelse under transporter. Det var første skridt i styrelsens planer om mere bæredygtighed.
Der er ikke noget, der hedder fri fragt, og det vil transportkøberne også efterhånden opdage.
Erik Østergaard, adm. direktør i DTL – Danske Vognmænd.
Trafikverket indgår kontrakter for cirka 37 milliarder SEK hvert år. Det gør styrelsen til en stor aktør, som kan påvirke udviklingen. Og den svenske myndighed har det grundsynspunkt, at transportkøbernes krav om bæredygtige hastigheder kan redde liv i vejtrafikken.
Trafikverket mener, at det går for stærkt på de svenske veje, og at alt for mange mennesker dør i trafikken: Hvis alle overholder hastighedsgrænserne, kan 50 liv reddes årligt og kuldioxidudledningen reduceres med 300.000 tons. Transportkøbere har derfor både ansvar og mulighed for at bidrage til en roligere trafikrytme med færre fartovertrædelser gennem deres indkøb, lyder det fra styrelsen.
I 2023 vil styrelsen indføre krav om indberetning af hastighedsoverholdelse på aggregeret niveau for transport i sine kontrakter. Det vil ske på baggrund af erfaringer fra to pilotprojekter, der vil se på teknologi, juridiske aspekter, håndtering og opfølgning af
resultater samt ikke mindst – påvirkning af omkostningerne.
Skal man se et sådant tiltag fra transportørernes perspektiv, er der nok ingen tvivl om udgangspunktet: Det er da for bøvlet og pernittengrynet sådan at blande sig i, hvordan en transportør overholder hastighedsgrænserne, når man kører for kunden. For ikke at tale om omkostningerne ved det hele.
Men der er ingen tvivl om, at kundens krav ofte vejer en del tungere hos transportvirksomhederne end myndighedernes krav igennem lovgivningen. Man kan komme efter chaufførerne på vejene med bøder og hule paragraffer. Man kan komme med rådgivere og buzzwords til vognmændene om CSR og samfundsansvar. Det har sjældent vist sig at være tilstrækkeligt til en kulturændring.
Men mister man kunden, fordi man ikke kan eller vil køre efter kundens pibe, ja, så ryger forretningen måske! Kundekrav bliver dermed kulturbærende for transportørens adfærd.
Kravet om CO2-neutralitet
Og så er vi tilbage ved den grønne omstilling og spørgsmålet, om hvorvidt kunden nu altid har ret. For politikerne har blot sat målet for emissionsudledningerne en given dato frem i tiden. I Danmark har man indtil videre ikke peget på, hvad der så skal være det brugbare redskab til at gennemføre omstillingen. Det er overladt til markedet – dvs. efterspørgslen. Og dermed kunderne.
For vejtransportens vedkommende er biobrændstoffer, electrofuels, brint og eldrift de tangenter, man foreløbig har at spille på. Men allerede nu er biobrændstof ved at blive en ugleset faktor, og de øvrige brændstoffer har fortsat nogle forsyningsmæssige og tekniske barrierer, der skal overvindes.
En transportkøber, der mener, at alle pågældendes varer skal transporteres med elbiler, og derfor stiller krav om dette i kontrakterne, kan sætte transportøren på svære prøvelser.
En række af – navnlig – containerrederiernes allerstørste kunder kom sidste år med et krav: Vi vil have CO2-neutrale forsyningskæder! Hurtigt! Det var store virksomheder som Amazon, IKEA og Unilever, der i et forum kaldet Clean Air Task Force gik ud i offentligheden med et løfte om at forpligte sig til nulemission inden 2040. Formålet er at fremskynde klimaneutralitet i den maritime sektor.
Derfor ser man bl.a. hos Mærsk nye værktøjer, der kan give kunderne svar på, hvor meget en container belaster klimaet. Der er meget at regne på, når en skibscontainer sættes på en lastbil, lastes om til skib og sejles til en havn, hvor den fragtes videre med tog. Virksomheder verden over forsøger altså i stigende grad at indsamle klimadata og udregne deres klimaaftryk, og i det regnestykke spiller transport en enorm rolle.
Så man må sige, at kundernes ord mere end nogensinde er lov for transportørerne. Blot skal kunderne huske på, at transport ikke er gratis. Der er ikke noget, der hedder fri fragt, og det vil transportkøberne også efterhånden opdage.
Erik Østergaard er adm. direktør i DTL – Danske Vognmænd.