Der er travlhed på de danske arbejdspladser. Vi har mange opgaver på bordet, og vi skal kridte skoene for ikke at komme bagud. Men travlheden kan også føre et tabu med sig i kølvandet. For er vi i det hele taget så travle hele tiden, og tør vi vise, hvis vi ikke er?
Vi er travle i vores daglige arbejde. Der er opgaver på bordet og i indbakken, og der er alt for mange møder både i huset og ud ei byen, og der er alt for lidt tid til alt det, vi skal nå. Det er den oplevelse mange har på deres arbejdsplads i det daglige, hvor travlhed og tidspres meget ofte er et stort samtaleemne.
“I mit daglige arbejde, hvor jeg bl.a. holder rigtig mange kurser for virksomheder, hører jeg det utrolig tit, at folk virkelig gerne vil fremstå travle, ellers er de bange for at fremstå dovne eller ikke vigtige.”
Sådan siger erhvervspsykolog, Pernille Rasmussen, der hver dag arbejder med virksomheder og ansatte omkring arbejdslivets udfordringer. Og selvom hun også oplever, at mange mennesker oprigtigt er travle og pressede i deres arbejde, så møder hun også tit en arbejdskultur, hvor det at vise, at man har tid til sine opgaver, er tabubelagt.
Som medarbejder har du et stort ansvar for at ikke at medvirke til at skabe en dårlig kultur.
Pernille Rasmussen.
“Der er ingen tvivl om, at rigtig mange mennesker har travlt i det daglige arbejde, og at det også er et markant problem på mange arbejdspladser. Men mange steder oplever jeg, at det er også er en problemstilling, der er selvforstærkende blandt medarbejderne. Jeg oplever, at mange har det dårligt med at vise, at de ikke er utroligt travle hele tiden, og sagtens kan passe deres arbejde inden for tidsrammerne.”
Problemets rod
Frygten for at virke doven eller uvigtig er ifølge Pernille Rasmussen nogle af følgerne af det travlhedstabu, hun oplever i danske virksomheder. Som medarbejdere vil vi nødigt vise, at vi har mere tid til overs end andre, da vi dermed er bange for at give indtryk af ikke at lave noget eller for at få lagt alt for mange nye opgaver på vores bord.
“Der er noget meget engageret i at være travl. Man er en vigtig person for virksomheden, og man er en person, der får ting til at ske. Det er det, man signalerer, når man er meget travl, og hele tiden går og taler i telefon, hele tiden er på vej til møder, hele tiden er lidt bagud med sine opgaver, fordi der jo er så mange af dem. Og hvem vil dybest set ikke gerne være en vigtig medarbejder?”
Selvom der rigtig mange steder er stor travlhed, så opfordrer hun generelt både virksomheder og medarbejdere til tænke over, hvor meget denne travlhed bliver italesat i hverdagen. For jo mere vi taler om, at vi er travle, jo travlere føler vi os.
“Det er en meget selvforstærkende følelse, og det er ikke noget sundt tegn. For selvfølgelig kan vi være meget travle i perioder, men det er heldigvis ikke alle på en almindelig arbejdsplads, der er travle otte timer hver eneste dag. Selvfølgelig løbes der meget stærkt i velfærdsfagene, og der er medarbejdermangel mange steder, det skal man ikke underkende. Men pointen er, at vi ofte skaber en kultur, hvor der slet ikke er plads til ikke at være travl. Og det er ikke sundt.”
Samtidig mener Pernille Rasmussen, at man på alle virksomheder med fordel kunne sætte fokus på tid, og tage en periode med tidsregistrering af hvad der tager folks tid i hverdagen. Dataindsamling kan være en hjælp til både medarbejderen og lederen. Er der for mange og lange møder? Er der for korte deadlines?
“Ingen kan holde til at løbe et maraton hver eneste dag. Og har alle medarbejdere ekstremt travlt hver dag, så er det en ledelsesopgave at gå virksomheden efter og se, hvad der kan gøres bedre og smartere.”
Et delt ansvar
Ser vi ud over danskernes generelle syn på hverdagen og arbejdslivet, så oplever Pernille Rasmussen, at emnet om travlhed er blevet et stadigt stigende samtaleemne. Noget, vi alle sammen taler meget om, og gerne vil italesætte omkring overs egen person.
“Man møder jo mange mennesker, der, selv når de har fri, fortæller, at de næsten ikke kan følge med til alt det, de skal hele tiden. Men vi bestemmer jo selv i vores fritid. Igen tror jeg, at meget af den travlhed er et produkt af, at vi dybest set er flokdyr. Vi vil gøre som de andre, og føler en vis tryghed i det, som flokken gør. Og når flokken er meget travl hele tiden, så må vi også hellere være det.”
Hun fortæller samtidig, at hun oplever arbejdspladser, hvor medarbejdere løber ud til printeren for at hente papir, og løber op for at hente kaffe hver eneste dag. Og i sådanne situationer må både medarbejdere og ledelse kigge indad.
“Er man så travl, så er det en ledelsesopgave at gøre noget ved problemet. For det er der ingen mennesker, der kan holde til i længden,” slår hun fast, men mener samtidig, at man skal passe på med at lægge hele problematikken over på ledelsen.
“Men som medarbejdergruppe har man også et ansvar. Man har et ansvar for ikke selv at skabe en dårlig kultur, og ikke hele tiden at italesætte de ting, der er periodiske, som noget konstant. For selvfølgelig er der spidsbelastning i perioder, men som medarbejder har du et stort ansvar for at ikke at medvirke til at skabe en dårlig kultur.”