Tæppegiganten Ege Carpets fjerner tirsdag 11. juni den høje skorsten på fabrikken i Herning. Det sker efter, at virksomheden har omstillet fra gas til el i dampkedlen på fabrikken.
Hvem er de typiske kunder?
Vi får nogle ret store brands, så det er meget interessant – vi skal huske alle de små, men ikke skræmme de store væk. De store får en anden pakke, ikke ubegrænset – vi har fashion, fashion, tech, saas alt muligt – enormt spændende. Super kreativt.
De fleste midtjyder har kørt forbi den 63 meter høje skorsten, som står på fabrikken i Herning. Tirsdag formiddag bliver skorstenen taget ned, fordi Ege Carpets har omlagt produktionen fra gas til el i dampkedlen på fabrikken.
“Det bliver en smule specielt at se vores skorsten, som alle i området kender, blive taget ned. Den har været et vartegn for Ege Carpets i en lang årrække. Men efter vores produktionsomlægning er den ikke længere nødvendig,” fortæller Rune Stephansen, CEO i Ege Carpets.
Selvom den kendte skorsten bliver revet ned, vil den stadig være en del af Ege Carpets, men det bliver i en helt anden form, end vi kender den i dag.
“Vi kommer til at bruge resterne af skorstenen som en kunstinstallation, som kommer til at stå på fabrikken. Så vi siger ikke helt farvel til skorstenen. Den får heldigvis nyt liv,” fortæller Rune Stephansen.
Fra gas til elektricitet
Den globale teknologivirksomhed Siemens A/S har bistået Ege Carpets med overgangen fra gas til el i dampkedlen på fabrikken i Herning. Overgangen betyder en årlig reduktion på næsten 1500 tons CO2, svarende til 40 procent af Ege Carpets CO2-udledning.
I de senere år har Ege Carpets gennemført en lang række initiativer for at skabe en mere bæredygtig produktion, hvilket blandt andet inkluderer fokus på genanvendelse af materialer, brugen af vedvarende energikilder og genanvendelse af vand. I løbet af året har Ege Carpets fået godkendt deres klimaplan af Science Based Targets initiative (SBTi), hvilket betyder, at virksomheden har sat ambitiøse klimamål i tråd med nyeste klimaforskning.
“Det er helt afgørende for os at mindske vores miljøaftryk. Vi har et mål om markant at nedsætte CO2-udledningen på vores fabrikker inden 2030, så det er et vigtigt skridt på vejen, at vi nu har fået en elkedel på vores fabrik i Herning,” siger Rune Stephansen.

