De danske netbutikker har haft en sommer på det jævne, viser nye tal fra Dansk Erhverv, men ikke desto mindre er der grund til en spirende optimisme for fremtiden.
Sommeren er ovre for denne gang, kan enhver konstatere ved at kigge ud af vinduet. Og det er der nok mange i de danske netbutikker, der er godt tilfredse med, For selvom omsætningen ikke har været dårligt, så er har den heller ikke været den store jubel værd.
”Vi rammer en omsætning 95% i forhold til juli sidste år, hvor inflationen og rentestigningerne ikke for alvor var slået igennem, så det er godkendt,” siger e-handelsdirektør i Dansk Erhverv, Niels Ralund.
Han fortæller videre, at antallet af besøgende i de danske netbutikker ligger over tallet fra sidste år, men at købelysten ikke har været lige så høj.
”Mange har måske slået tiden i sommerhuset ihjel ved at vinduesshoppe på nettet, og så har man måske taget i byen eller storcentret for at købe varerne i stedet for at handle online og tage på stranden.”
2023 har været et rutschebane-år for den danske e-handel, hvor dårlige måneder er blevet afløst af gode, men hvor det samlet set har været et år på det jævne. Især når man sammenligner med de hedengangne coronaår, hvor mange i netbutikker løb stærkere end nogensinde før.
Siden har inflation og prisstigninger fået danskerne til at sidde på pengene, men Niels Ralund ser ikke desto mindre lys for enden af den lange tunnel.
”Maj var skidt og der begyndte jeg at være lidt urolig, men efter juni og juli er jeg igen optimist. Vores egne tal viser fremgang, og det samme gør Danmarks Statistiks for forbrugertilliden. Hvis inflationen samtidig kan fortsætte med at falde, så tror jeg på, at vi ser ind i et fint efterår.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk