Den danske superledervirksomhed, SUBRA A/S, sikrer 26 mio. kroner fra Europa Kommissionens prestigefyldte EIC Accelerator program til udvikling af nye superlederkabler, for at imødekomme det kritiske behov for at opgradere det europæiske transmissionsnet og understøtte den grønne omstilling.
Den danske deep-tech virksomhed, Subra, der udvikler banebrydende superlederteknologi, og er en spin-off fra Danmarks Tekniske Universitet, har landet en større millioninvestering til at udvikle en ny type superlederkabler – en superleder kan transportere enorme mængder elektrisk strøm – 300 gange mere end en kobberleder, men uden energitab.
Europa har brug for omfattende udvidelse af den elektriske infrastruktur og særligt en enorm udbygning af transmissionsnettet. For at imødekomme det stigende energibehov og samtidig omstille til vedvarende energikilder, estimeres det, at EU skal implementere op mod gigantiske 75.000 km transmissionskabler i et samlet paneuropæisk transmissionsnet.
Støtten vil bidrage til at finansiere udviklingen af Subras nyeste innovation, SUBRACABLE, fra prototype til produktion. Europa Kommissionens tilsagn vidner om stærk institutionel anerkendelse og tillid danskerne, som en kommende central aktør for et bæredygtigt Europa, og som en af de førende innovatører i superlederindustrien.
“SUBRAs nyeste innovation er et teknologisk kvantespring indenfor superlederteknologi. SUBRACABLE har potentialet til at blive en afgørende nøgleteknologi i den grønne omstilling ved anvendelsen af høj-temperaturs superledende kabler i transmissionsnettet. Det er en kæmpe anerkendelse fra Europa Kommissionen og støtten fra EIC Accelerator programmet vil bidrage til arbejdet med at revolutionere det europæiske transmissionsnet,” siger Anders Wulff, CEO i Subra A/S.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk