Det vælter ind med nye krav og regulativer fra EU. Er det en konkurrencefordel eller måske det modsatte for danske virksomheder? ”Klart en fordel”, siger dagens gæst Kristoffer Nilaus Tarp. Han er Chief Business Officer i virksomheden C-MORE, som laver sustainability management software.
”Bæredygtighed skal ikke drives på mavefornemmelse”, siger dagens gæst og podcastvært Steffen Max Høgh er rørende enig! For når de nye krav fra EU bliver en realitet, er det de virksomheder, der er på forkant med data, som vil klare sig bedst.
Og data om bæredygtighed er der mange udfordringer med: Der mangler data, data er ikke i ordentlig kvalitet, og virksomhederne opererer med forskellig data. Så hvordan fixer vi det, spørger Steffen Max Høgh?
”Vi skal betragte data som en forretningskritisk disciplin, der er skal støtte virksomheders fortsatte overlevelse og vækst samt skabe virksomheder, der skal hjælpe os alle med at undgå klimakatastrofen”, siger Kristoffer Nilaus Tarp.
Han tror i øvrigt, at EU’s krav til europæiske virksomheder, vi gøre det sværere for dem i en periode, fordi virksomheder i resten af verden ikke har de samme krav. ”Men fordi EU samlet set er verdens største økonomi, og de virksomheder, der leverer til EU også vil blive mødt med kravene, så vil det ”dryppe ned” gennem forsyningskæderne – og det kan ende med at blive en stor konkurrencefordel”, fortsætter han.
Kristoffer Nilaus Tarp tror i øvrigt ikke, at EU’s nye krav bliver et større skifte for de store, danske virksomheder. Fordi mange virksomheder har opbygget kapacitet til at arbejde med data og bæredygtighed, så de skal nok klare sig. ”Det er straks værre for de virksomheder, der har lavet en bæredygtighedsrapport i kommunikationsafdelingen” og ikke andet. De virksomheder får meget travlt.
Lyt til Bæredygtig Business lige her.