Selvom Tyskland er det vigtigste eksportmarked for danske små og mellemstore virksomheder, er der færre unge i Danmark, der vælger at lære tysk. Det kan blive dyrt for dansk erhvervsliv, mener SMVdanmark.
Hvem husker ikke de lange kedsommelige tysktimer i skolen, hvor man kæmpede med de tyske gloser og grammatiske udregninger?
Ulysten til at lære tysk er da således også stor blandt de danske unge, der i disse år ellers kunne lærer nabolandets sprog. Ifølge tal fra SMVdanmark er andelen af studenter, der afslutter gymnasiet med tysk på A-niveau, er faldet fra næsten 9 pct. i 2016 til blot 4 pct. i 2023. Tendensen fortsætter på de videregående uddannelser, hvor antallet af optagne på tyskuddannelser er styrtdykket fra 250 i 2013 til kun 82 i 2024.
Det er ikke bare dårligt for den enkeltes tyskkundskaber, men det har også potentiale til at være dårligt for dansk erhvervsliv, mener Alexander Søndergaard, underdirektør i SMVdanmark.
”Tyskland fortsætter med at være SMV’ernes vigtigste eksportmarked. Derfor er det en bekymrende udvikling for de mindre virksomheder, at færre og færre danske unge tilvælger tysk i uddannelsessystemet. Både på ungdomsuddannelserne og på universiteterne ser vi, at antallet styrtdykker,” siger han.
Tyskerne tegner sig for ikke mindre end 43 milliarder kroner af SMV’ernes samlede eksport, og dermed er gode tyskkundskaber også en væsentlig evne at besidde for det danske erhvervsliv, ikke mindst tåget i betragtning at den tyske økonomi i disse år oplever nedgang, og konkurrencen på markedet dermed skærpes.
Samtidig viser analysen, at Danmark halter efter mange europæiske lande, når det kommer til interessen for tysk. I 2022 havde kun 27 pct. af danske gymnasieelever tysk på skemaet – en andel der placerer Danmark markant under lande som Polen, Ungarn og Holland, der også eksporterer til Tyskland i stor stil.
”Det bør være en politisk prioritet at få undersøgt årsagerne til, at de unge fravælger tysk. Vi opfordrer derfor til, at der foretages en grundig analyse af problemstillingen, som også kan pege på mulige løsninger. Og så kommer vi ikke udenom, at vi skal finde måder at løfte sprogfagene allerede i grundskolen for at styrke det første led i kæden,” siger Alexander Søndergaard.