Erhvervsskolerne er for andet og mere end håndværkere, og derfor har brancheforeningen Danske Byggecentre bedt om foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg for at tale for en adskilning af erhvervsskolernes uddannelser.
Man kan tage et væld af uddannelser på de danske erhvervsskoler, men ikke desto mindre er det ikke altid det indtryk, man får, når man hører og læser om disse.
Det opfattelse finder man i hvert fald hos Danske Byggecentre, der mener, at især de merkantile uddannelser fylder alt for lidt hos erhvervsskolerne i dag.
Det skriver Byg-Tek.
“De merkantile uddannelser spiller en afgørende, men ofte overset rolle. Det er for eksempel uomtvisteligt, at håndværkere spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Det er dygtige håndværkere, der bygger de mest bæredygtige boliger og energieffektiviseringer, som vi så hårdt har brug for,” lyder det bl.a. fra Danske Byggecentre.
De mener bl.a. at studievejledere bør kunne vejlede elever på de gymnasiale uddannelser, samt at der bør skabes et langt større kendskab til mesterlære, der kombinere den faglige og praktiske uddannelse.
Dog er det vigtigste for brancheforeningen, at man adskiller uddannelser i måden, de omtales og forklares på.
“Det er nødvendigt at stoppe med at betragte alle erhvervsuddannelser som udelukkende rettet mod håndværkerfagene. For at lykkes med at tiltrække flere unge er det afgørende, at vi fremhæver uddannelsernes nuancer og muligheder. Det er ikke muligt, så længe uddannelserne kun bliver omtalt som håndværkerskole.”