Der skal spares på energien over hele landet. Det er både regeringen og erhvervslivet i det store hele enige om. Hvordan det rent praktisk skal ske, er en anden snak.
Fra og med årsskiftet vil regeringen samtidigt gennemføre regulering, der hæver prisen på el- og gasregningen. Det vil dog give erhvervslivet en ekstraregning på 313 mio. kr. Dette kommer oveni de i forvejen markant fornøjede energipriser.
Reguleringen har alene til formål at give den statslige virksomhed Energinet mulighed for at opbygge en økonomisk opsparing til fremtidige investeringer. Timingen er meget dårlig, mener Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri. De høje energipriser vil nemlig i 2022 koste virksomhederne 41 mia. kr. ekstra.
“De høje energipriser kan i den grad mærkes i de danske husholdninger og i erhvervslivet. Virksomhederne står allerede først for at få lukket for deres energiforsyning, og derfor er det helt uhørt, at pålægge dem en ekstraregning på 313 mio. kr., der giver Energinet mulighed for at opbygge en økonomisk buffer og øge egenkapitalen. Og så indfører regeringen det lige midt i en krisetid. Det kommer på det absolut værst tænkelige tidspunkt,” siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.
Den nye regulering blev vedtaget, da energipriserne var på et helt andet niveau end i dag – og DI mener, regeringen skal tage højde for, at ekstraregningen på den såkaldte transmissionstarif, der er en afgift på brugen af vores fælles el- og gasnet, på 313 mio. kr., kommer oveni de i forvejen historisk høje energipriser.
“Jeg har ikke mødt en eneste virksomhed, der ikke er interesseret i at spare på energien. Vi skal bruge vores energi smartere og klogere, og der skal derfor udrulles energieffektive løsninger i fart. Men det bliver vanskeligt, at investere i nye grønne teknologier, hvis der kommer en ekstraregning, som presser virksomhederne yderligere. Det er arbejdspladser, eksport, vækst og velstand, der er på spil. Og med reguleringen gambler vi med det, der holder gang i vores samfund,” siger Emil Fannikke Kiær.