EU-kommisionen har i sidste uge vedtaget et direktiv, der skaber rammerne for afrapportering af virksomheders positive og negative effekter på samfund og miljø. Det kan føre til voldsomme administrative byrder, mener Dansk Industri.
Afrapportering og dokumentation er meget afgørende, når virksomheder skal bevise alt fra tiltag omkring bæredygtighed til store og små skridt omkring gøre omstilling.
Alle disse tiltag skal mere end 50.000 virksomheder i EU i fremtiden kunne dokumentere. Det har EU-Parlamentet netop vedtaget i det såkaldte CSR-direktiv (CSRD), som forventes at blive endeligt adopteret af EU den 24 november, hvorefter reglerne gradvist vil blive indført fra 2024 og frem til 2028.
Og kravene til dokumentationen kan vise sig at være meget omfattende, og de fastsættes i en række standarder (ESRS), som forventes at blive afleveret til EU-kommissionen i løbet af de kommende uger.
“Først derefter kender vi de detaljerede krav. Men vi ved allerede nu, at det bliver voldsomt tungt at administrere. Direktivet er godt nok ”kun” direkte rettet mod de større virksomheder. Men det kommer til at påvirke stort set alle, for de store skal indhente oplysninger hos deres underleverandører for at fortælle om indvirkningerne i deres værdikæder,”siger Marie Gad, chef for Global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri (DI), og fortsætter
“Derfor er det vores klare anbefaling, at alle virksomheder allerede nu gør sig klar til at kunne leve op til direktivet.”
Hos DI finder man de positivt, at der nu indføres regler og standarder for afrapportering om bæredygtighed, men man frygter i samme ombæring, at dokumentationen kan tage for meget tid fra det arbejde, der skal vækst i virksomhederne.
“Visionen er helt rigtig, for det skal skabe ens konkurrencevilkår i EU og belønne virksomheder, der arbejder seriøst med bæredygtighed. Men det er gået for stærkt, erhvervslivet er ikke blevet tilstrækkeligt inddraget, og selv om det er lige oppe over, er der endnu ingen, der ved præcist, hvor meget der skal afrapportes. De store virksomheder forventer dog, at det bliver meget voldsomt også for deres underleverandører,” siger Marie Gad.

