SVM-regeringens nye reformforslag til ungdomsuddannelserne sigter mod at få de fleste unge til at vælge en erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, men kan det ske uden at nedprioritere HTX-uddannelsen?
Med en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse skal langt størstedelen af unge i fremtiden gå i gymnasiet. Det foreslår SVM-regeringen med et nyt udspil til en reform af ungdomsuddannelserne.
Regeringen ønsker at ændre ungdomsuddannelserne grundlæggende med en omfattende reform og foreslår blandt andet, at etablere en helt ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (EPX) og samtidig skærpe adgangen til de treårige gymnasiale uddannelser HHX og STX ved at hæve karakterkravet til 6,0.
I Arbejdsgiverforeningen KA, der repræsenterer mere end 1.400 primært små- og mellemstore virksomheder indenfor blandt andet transport, industri, landbrug og håndværk, tager vi positivt imod regeringens forslag om en ny og mere erhvervsrettet uddannelse, den såkaldte EPX. Vi er overbeviste om, at den nye EPX kan være med til at sikre, at vi får flere faglærte i fremtiden, hvilket er en gevinst for både de unge, for virksomhederne og for samfundet.
Betydelige knaster
Vi mangler faglært arbejdskraft, og vi kommer til at mangle endnu mere faglært arbejdskraft i fremtiden. Derfor skal vi sikre de unge gode og relevante alternativer til det almene gymnasium og med tidssvarende ungdomsuddannelser vise de unge, at der findes andre veje til et godt og meningsfyldt arbejdsliv end gennem det almene gymnasium. Det mener vi, at regeringens reformudspil kan være med til at sikre.
Men der er også knaster i regeringens reformudspil og én af de større knaster drejer sig om fremtiden for HTX-uddannelsen. HTX er en studentereksamen, hvor der lægges særlig vægt på tekniske og naturvidenskabelige fag.
En undersøgelse fra Ingeniørforeningen i Danmark har tidligere vist, at netop HTX er en helt afgørende fødekanal til ingeniørstudierne. Og vi har brug for dygtige ingeniører – også i fremtiden – og derfor er det vigtigt, at den største fødekanal til netop de tekniske og naturvidenskabelige fag ikke bliver hverken glemt eller klemt i politikernes reformiver.
Hvis HTX nedlægges, er vi alvorligt bekymrede for, at de unge, som ellers ville have studeret på en HTX, ender i det almene gymnasium – og det vil for os at se være en dårlig idé, set i lyset af hele det overordnede formål med at ændre på uddannelseslandkortet, nemlig at sikre en bedre balance mellem det praktiske og det teoretiske.
Det er derfor vores håb, at politikerne får øjnene op for det unikke i HTX-uddannelsen og sikrer, at de unge fortsat vil kunne vælge en HTX rundt omkring i hele landet.
Christian Borrisholt Steen er politisk konsulent i Arbejdsgiverforeningen KA.