På trods af højere renter og øget global usikkerhed er der vækst i den danske økonomi. Beskæftigelsen har rundet tre millioner personer, og virksomheder – store som små – har mere brug for arbejdskraft end nogensinde før. Dette problem vil kun blive større i fremtiden på grund af vores demografiske udvikling.
Én måde at reducere udfordringen på er at beskatte det, som vi ønsker mere af, mindre. I dette tilfælde; beskæftigelse. Derfor er det positivt, at regeringen ønsker at afsætte flere penge til at lette skatten på arbejde – udover de 8,1 mia. kr., som fremgår af regeringsgrundlaget.
Det eneste, vi ved for nuværende, er det, som Skatteministeren har oplyst til Folketinget; forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, således at flere kan udnytte det eksisterende fradrag hurtigere. Tilsvarende for enlige forsørgere, hvor det særlige fradrag fordobles. Der sker også en halvering af topskatten for indkomster op til 750.000 kr.
En tidsel er fortsat top-topskatten på indkomster over 2,5 mio. kr., hvilket gør Danmark fattigere og reducerer arbejdsudbuddet blandt de mest specialiserede og produktive danskere. Samlet set øger regeringens personskattelettelser arbejdsudbuddet med 4.200 personer.
Dansk Erhverv har flere gode forslag til, hvordan yderligere midler til personskattelettelser kan benyttes med øje for målet; mest muligt arbejdsudbud.
Det, vi ved, er, at økonomiske incitamenter virker. Derfor bør skatten på den sidst tjente krone reduceres, hvilket sker, når man forhøjer lofterne for, hvornår fradrag udløber, eller skatter indtræffer.
Fjern loftet over det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere
- Ved helt at afskaffe loftet over det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, kan man øge arbejdsudbuddet med yderligere 250 personer og forenkle skattesystemet for blot 100 mio. kr. Enlige forsørgere er i særlig høj grad påvirket af deres løn efter skat, hvorfor effekten her er høj.
Hæv loftet over beskæftigelsesfradraget
- Ved at rykke grænsen for, hvornår beskæftigelsesfradraget er fuldt udnyttet, med 2.300 kr., øges arbejdsudbuddet mærkbart med yderligere 560 personer, især for mellemindkomstgruppen, for 645 mio. kr.
Hæv topskattegrænsen
- Ved at rykke på grænsen for, hvornår man skal betale yderligere 15 pct. i skat af sin indkomst med 12.400 kr., øges incitamentet markant for højindkomstgrupperne, hvilket giver 860 personer i øget arbejdsudbud, for 715 mio. kr.
Højere sats for jobfradrag
- Ved at øge det maksimale beløb for jobfradraget med 1.700 kr. sikrer man, at borgere med lav indkomst får et større incitament til at yde en ekstra indsats, samt at spændet mellem offentlig forsørgelse og beskæftigelse øges. Det øger beskæftigelsen med 240 personer for 715 mio. kr. og øger ikke uligheden.
De ovenstående tiltag vil være et godt supplement til regeringens skattelettelser som gavner alle i beskæftigelse. Ved at bruge nogle ekstra midler på at skabe et positivt incitament til at flere får en gulerod for at yde en smule ekstra kan vi sikre langt mere arbejdskraft til dansk erhvervsliv, og flere midler på de danske lønkonti.
Carl Andersen er politisk konsulent for familieejede virksomheder hos Dansk Erhverv.