Bæredygtigt byggeri: Tømrerlærlinge skal lære at bygge med halm og hamp

De næste tre år skal tømrerlærlinge på landets erhvervsskoler undervises i nye bæredygtige og klimavenlige byggemetoder i et nyt projekt ledet af Københavns Universitet, der skal accelerere den grønne omstilling i byggeriet.

Byggeriet er en af de helt store CO2-udledere både herhjemme og på verdensplan, og det kan ses i branchens klimaregnskab, hvor der skal tænkes i nye og alternative løsninger, hvis kurven skal knækkes.

Det er man da også begyndt på hos de danske erhvervsskoler, der i samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet og Københavns Universitet kigger på alternative byggemetoder, der kan gøre branchen mere klimavenlig og bæredygtig. Derfor skal der blandt andet arbejdes med halm og tang som isolering og blokke af hamp i stedet for gasbeton.

Alene produktionen af traditionelle byggematerialer står i dag for 10-15 % af verdens CO2-udledning.

”Der skal mere fart på den grønne omstilling af byggebranchen og tømrerne er landets største gruppe af håndværkere. Deres viden og faglighed er afgørende for at omstillingen kommer op i gear, så det giver god mening at starte med dem,” siger professor Lisbeth Garbrecht Thygesen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning der står i spidsen for projektet.

Forskning og uddannelse

Målet for det nye projekt er, at de nye typer af byggemateriale som træ, tang, siv, halm og hamp kan være med til at gøre nye bygninger til lagre for CO2, da de biogene materialer kulstof indfanget fra atmosfæren.

”Biogene materialer kan omdanne nye bygninger til et CO2-lager, der hvert år kan lagre samme mængde kulstof, som der for tiden udledes ved vores årlige forbrug af beton alene,” siger Lisbeth Garbrecht Thygesen.

Projektet kobler forskning direkte med undervisning, da tømrerlærlingene på erhvervsskolerne kommer til at bygge vægelementer, som forsynes med måleinstrumenter og indbygges i et testhus. I testhuset kan forskerne indsamle data og efterprøve virkningen af forskellige årstider, temperaturer og det formål huset er bygget til.

Og her bliver særligt fugt et fokusområde. For der er stor forskel på fugtpåvirkningen i et hus beboet af en familie og eksempelvis en lagerhal.

”En almindelig familie i et parcelhus generer meget fugt i dagligdagen, når de laver mad eller går i bad. Denne fugt kan trænge ind i ydervæggene og give anledning til vækst af skimmelsvamp eller råd. Det skal vi undgå i den nye måde at opbygge ydervægge på ved at kontrollere fugtvandringen,” forklarer lektor Emil Engelund Thybring, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, der også deltager i projektet.