I dag har hver fjerde beskæftigede dansker, med mulighed for at løse arbejdsopgaver hjemmefra, mulighed for at tage 1-2 hjemmearbejdsdage i løbet af en typisk arbejdsuge, men nogle virksomheder holder igen med hjemmearbejdet – og det med god grund, mener ekspert.
“Jeg tager den hjemmefra i morgen.”
Man har sikkert hørt denne sætning sagt på sin arbejdsplads mere og mere inden for de seneste år, hvor især coronaen har været med til at sparke antallet af hjemmearbejdsdage i vejret rundt omkring i mange virksomheder, efter at man rigtigt fik øjnene op for, at det var en nem og bekvem løsning for mange.
Tidligere på året viste en rapport fra Dansk Erhverv, at omtrent halvdelen af danskerne har mulighed for at løse arbejds- opgaver hjemmefra, skønt det helt præcise tal ikke blev oplyst. I dag har hver fjerde beskæf- tigede dansker, med mulighed for at løse arbejdsopgaver hjem- mefra, mulighed for at tage 1-2 hjemmearbejdsdage i løbet af en typisk arbejdsuge – og hele 17 procent at virksomhederne giver lov til fem ugentlige hjemmearbejdsdage.
Men der er også arbejdspladser, hvor man ikke trækker i den anden retning. 16 procent af virksomheder giver lov til 0 hjemmearbejdsdage, selvom medarbejderen i princippet kunne løse sin opgave fra privaten. Og det er med god grund, at nogle virksomheder ikke lader medarbejderne arbejde hjemmefra, mener arbejdsmiljøekspert.
“Mange ser da helst, at folk møder ind på jobbet, selvom de kunne være hjemme. Det giver langt bedre dynamik, langt bedre læring og sparring, og vi bruger som mennesker hinanden på en helt anden måde, når vi er fysisk i samme rum, end når man skal ringe eller sende en mail for at komme i kontakt,” siger Bent Würsching, COO i ARBEJDSMILJØEksperten.
Ifølge rapporten fra Dansk Erhverv, svarer 56 procent. af danskerne, at det generelt er vigtigt for dem at kunne tage minimum én ugentlig hjemmearbejdsdag. Mere end hver tredje dansker, med mulighed for at løse arbejdsopgaver hjemmefra, ønsker muligheden for at tage endnu flere hjemmearbejdsdage.
Samtidig viste en undersøgelse fra it-virksomheden GlobalConnect, at mere end hver tredje dansker foretrækker at møde ind på arbejdspladsen hver dag, frem for at arbejde hjemme.
Ifølge Bent Würsching, der arbejder med mange virksomheder, der tilbyder hjemmearbejde, er ét af problemerne med hjemmearbejde, at mange kommer til at føle sig fremmedgjorte overfor arbejdspladsen, hvis de er væk fra den regelmæssigt eller i længere perioder.
“Der går alt for meget tabt ved hjemmearbejde. Mit klare indtryk er, at de fleste er mindre effektive derhjemme end på arbejdspladsen. Ikke alle, men de fleste. Da det i sidste ende er virksomheden, der betaler for din hjemmearbejdsdag, kan jeg godt forstå, at nogle trækker i den anden retning.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

