Venstre vil genindføre håndværkerfradraget, og det vækker genklang flere steder – ikke mindst i arbejdsgiverforeningerne, hvor man håber på en ambitiøs plan for et potentielt fradrag.
Danskernes hjem skal energioptimere i stor stil over de kommende år, og skal dette blive en succes på landsplan, så er håndværkerfradraget en rigtig god vej at gå for både dem, der skal have klimaoptimeret hjemme, og dem der skal udføre arbejdet.
Det mener man i hvert fald hos Dansk Håndværk, hvor direktør, Morten Frihagen, glæder sig over Venstres udmelding om at ville genindføre håndværkerfradraget.
“For det første er det nødvendigt, at fradraget bliver permanent for en længere årrække. For det andet skal fradraget favne bredt, så det understøtter samfundets mål om klimavenlighed, og for det tredje skal fradragets størrelse varierer efter opgaverne og deres vigtighed,” siger han.
Siden håndværkerfradraget opstod i 2011 har det været indført og afskaffe igen og igen. Det har givet usikkerhed og forhindret forbrugerne i langsigtet planlægning og rutinemæssigt brug af muligheden. Tilmed har ordningen lidt under en konstant usikkerhed med løbende politiske forslag om at fjerne fradraget eller løfter om at genoptage det.
“Hvis vi skal høste klimagevinstens ved ordningen, er der behov for, at de politiske partier en gang for alle laver en håndfæstning, så fradraget fredes i minimum en tiårig periode. Beløbsgrænserne kan justeres og tilskudsmål kan ændres, men det skal være en permanent ordning, hvis borgerne skal lære at bruge muligheden til at erstatte klima-fjendtlige løsninger med klima-venlige handlinger,” siger Morten Frihagen.
Rettidig omhu
Også hos TEKNIQ Arbejdsgiverne meldte man tidligere på ugen ud, at man bakkede op om Venstres forslag.
“Det er fornuftigt og udtryk for rettidig omhu, at Venstre vil genindføre håndværkerfradaget. Danskerne skal have optimale muligheder for at forbedre deres hjem. Det her kan samtidig være med til at sikre den folkelige opbakning til i den bæredygtige omstilling. Her spiller energirenoveringer, installation af varmepumper og klimasikring en meget væsentlig rolle,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Spørger man Morten Frihagen, så er energiforbedring for den enkelte borger en dyr omgang. Han mener derfor, at hvis fradraget skal have effekt her, bør det derfor være relativt højt – eksempelvis 40.000 kr. om året.
“Og vil man fastholde fradrag for eksempelvis rengøring og børnepasning, kan det beløb fortsætte på knapt 12.000 kr. Men hvorfor ikke også lade fradraget understøtte samfundets mål om klimavenlighed på andre områder. Reparation, genbrug og istandsættelse frem for nyindkøb vil som et tredje fradrag tale ind i både borgernes og samfundets ønske om at reducere køb-og-smid-væk kulturen.”