Danmarks største convenience-kæde har ansat Annette Juhler Kjær i en nyoprettet stilling som chef for kommunikation, CSR og Public Affairs.
Danmarks største convenience-kæde har ansat Annette Juhler Kjær i en nyoprettet stilling som chef for kommunikation, CSR og Public Affairs.
Det sker ud fra et erklæret mål om at styrke 7-Elevens position som danskernes foretrukne valg, når de vil spise både sundt og lækkert – og gerne vil gøre det med god samvittighed.
“Vi er allerede rigtig gode til at tilbyde vores kunder præcis dét, som rigtig mange ønsker sig, når de handler på farten i en travl hverdag. Hos os kan de købe mad og drikke med god samvittighed – både i forhold til deres egen sundhed, men også i forhold til bæredygtighed og socialt ansvar,” siger Jesper Østergaard, CEO, 7-Eleven Reitan Convenience Danmark.
Annette Juhler Kjær er ligeledes begejstret for igen at arbejde med social ansvarlighed og grøn omstilling i øjenhøjde. Som medlem af topledelsen i Salling Group var kommunikation, public affairs og CSR også hendes ansvarsområder, mens hun som kontorchef i Miljøministeriet havde ansvar for strategi og kommunikation.
“Det er præcis i krydsfeltet mellem forbrugernes dagligdag og de kæmpestore udfordringer vi som samfund har med klima, socialt ansvar og diversitet, at vi for alvor kan rykke. De modigste og dygtigste virksomheder er i stand til at løfte opgaven, hvis de lykkes med at gøre livet lettere for alle os forbrugere, som gerne vil leve lidt mere grønt og tage ansvar,” siger Annette Juhler Kjær.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

