Med Moderaterne og Lars Løkke Rasmussens udmelding fra august kom der nok engang fokus på livet som børnefamilier. Det kan være vanskeligt at få hverdagen til at hænge sammen med små børn. Men træder vi et skridt tilbage ved vi, at de faldende fødselsrater også skyldes, at det kan være vanskeligt overhovedet at få sine børn, og et stigende antal kæmper med fertiliteten.
Danske Regioner og Regeringen har for nylig indgået den endelige aftale, som skal sikre, at danske forældre kan få gratis hjælp til barn nummer to. Det er positivt og vigtigt, og det vil få betydning for tusindvis af par og enlige i et land som vores, hvor hvert ottende barn, der fødes bliver til med hjælp fra fertilitetsbehandling.
For selvom der er flere komplekse årsager til de faldende fødselsrater, herunder, at et stigende antal unge fravælger at få børn, så er et af de centrale problemer, at mange af dem som rent faktisk ønsker børn, har svært ved at få dem uden hjælp.
Men når det kommer til det komplekse spørgsmål om infertilitet, er der flere spor, som er vigtige. For ét er behandlingen, der løser fertilitetsproblemerne lige nu, og ét andet er at forske i årsagerne til infertilitet, der skal sikre fremtiden.
Ikke at kunne få de børn man ønsker, er ikke bare et kæmpe afsavn og en mental belastning for den enkelte, men også en seriøs udfordring for vores samfund – især på den lidt længere bane.
I den nye aftale, der giver mulighed for barn nummer to, er der alene afsat 150 mio. kroner årligt. Selvom det kan være meget svært at prisfastsætte udfordringerne med barnløshed, er det vigtigt, at vi ikke fokuserer på hurtige snuptagsløsninger, men også fokuserer på årsagsbehandlingen.
Et stykke vej endnu
Et oplagt sted man kunne starte, ligger i forlængelse af den kommende life-science-strategi – og hvor bliver den i øvrigt af? Ifølge anbefalingerne fra Life Science-rådet, er et vigtigt punkt i strategien vores evne til at samarbejde – på tværs af universiteter, forskere, erhvervsliv og sundhedsvæsnet.
Vi ved at der er masser af viden at hente, hvis vi samarbejder. Både på tværs af sektorer, men også på tværs af regioner og lande. Selvom vi i Danmark har en ringe fertilitetsrate, så er vi ikke alene. Vi ser også problemet i resten af Europa, herunder i Sverige. I Norden er infertilitet faktisk den mest udbredte kroniske lidelse i aldersgruppen 20 til 45 år.
Som central aktør i fertilitetsforskning har ReproUnion etableret en grænseoverskridende infertilitetsbiobank (RUBIC – ReproUnion Biobank and Infertility Cohort) mellem Danmark og Sverige. Det unikke ved denne biobank er, at den som den eneste i verden både har data fra mænd, kvinder og par. For det er stadig sådan i dag, at vi primært behandler kvinden, også selvom problemet med fertilitet lige så hyppigt kan ligge hos manden og derfor er der et stort behov for yderligere forskning, der kan føre til ny diagnostik og nye målrettede behandlinger.
At forstå årsagerne til infertilitet kræver store datasæt, styrkelse af forskning, gode betingelser for startups inden for life-science og det kræver gode forudsætninger for samarbejde mellem forskningsinstitutionerne og industrien – også hen over grænserne.
Der er endnu et stykke vej, hvis vi alene herhjemme skal nå målet om de 2,1 børn pr. kvinde, som er det magiske tal, der skal til for at opretholde et befolkningsniveau. I dag ligger tallet på 1,55 børn.
Og skal vi nå det mål, skal vi spille på alle tangenter og både behandle og forstå den bagvedliggende årsag.
Ved at forske i årsagerne kan vi forbedre behandlingstilbuddet og gøre det mere individuelt tilpasset. Hjælper vi f.eks. et par, hvor manden har dårlig sædkvalitet og kvinden er symptomfri, ønsker vi at kunne behandle ham ved at forbedre hans sædkvalitet, så parret måske selv kan lave barnet og helt udgå af IVF-behandlingen. Som en ikke ubetydelig sidegevinst slipper vi samtidig helt for at udsætte kvinden for de hårde hormonelle behandlinger, som i dag er en del af tilbuddet.
Anette Steenberg er CEO i Medicon Valley Alliance.