De såkaldte AI-agenter er intelligente systemer, der udnytter kunstig intelligens til at automatisere opgaver, effektivisere arbejdsprocesser og udvikle avancerede løsninger. Og dem bliver der stadig mere efterspørgsel på.
For rigtig mange mennesker er der opgaver i løbet af arbejdsdagen, som er rutinearbejde og som eks. dybest set handler om at katalogiserer og sætte i system.
Nogle gange skal man eks. gennemgå hundredvis af CV’er og ansøgninger for at finde de kandidater, der potentielt skal tages ind til en jobsamtale. Men den slags trivielle opgaver, kan i fremtiden i stigende grad overtages af de såkaldte AI Agenter, der kan analysere nøgleord, erfaring og kvalifikationer, og på den måde sortere kandidater og rangere dem baseret på, hvor godt de matcher jobkravene.
“Det er egentlig helt simpelt. Er der noget, der føles som spild af tid? Så er det sikkert noget, du kan få AI til at klare for dig. På den måde automatiserer AI agenter dine arbejdsgange, så du kan prioritere din tid på det, der betyder noget,” siger Troels Johannesen, CEO hos WeCode.
Flere danske virksomheder får øjnene op for AI-agenter og oplever fordelene ved at effektivisere alt fra bogføring og gennemgang af materiale til kodning og produktudvikling. Troels Johannesen fremhæver J. Jensen Nedrivning som et konkret eksempel. En stor del af virksomhedens arbejde består i at håndtere og analysere store mængder data, hvor AI kan spille en central rolle.
“Før i tiden har udbudsafdelingen i J. Jensen Nedrivning trawlet sig manuelt gennem bunker af dokumenter. Det behøver de ikke længere. Hver gang, der kommer et udbud, opretter J. Jensen Nedrivning en sag og uploader alt det materiale, man før har måtte bruge dage på at gennemlæse,” siger han.
Han fortæller videre, at når AI’en har læst materialet igennem, kan medarbejderne let søge i materialet og læse opsummeringer, der isolerer den vigtigste information. Derefter verificerer de det output, som AI’en har leveret på baggrund af materialet.

