På trods af de turbulente makroforhold i 2022 fortsætter ESVAGTs vækst med forbedringer i både omsætning og driftsresultater, samt en stærk præstation af sikkerheden uden Lost-Time Incidents.
2022 var et af de mere specielle år i dansk erhvervsliv, og således også hos Esvagt i Esbjerg, der formåede at vækste omsætningen med 14 %, så den i alt løb op i 1,4 milliarder kroner.
Dog måtte man indkassere et underskud på driften på i alt 16 millioner kroner. Adm. direktør Peter Lytzen udtaler, at de økonomiske resultater i 2022 er tilfredsstillende og viser ESVAGTs modstandskraft over for de turbulente makroforhold, der er set i 2022.
“Fra et operationelt perspektiv var 2022 også et positivt år uden alvorlige hændelser og med god operationel performance på tværs af flåden. At nå vores mål om nul LTI’er er altid vores ultimative mål, og sammen med vores fortsatte fokus på ESG performance, viser resultatet et stærkt år for ESVAGT.”
Sammenlignet med 2021 er nettoresultatet væsentligt lavere, men anses for fuldt acceptabelt, når det justeres for både engangsrefinansieringsomkostninger og den tilbageførte nedskrivning, der blev foretaget i 2021.
Forventningerne til de kommende år er fortsat positive med det høje aktivitetsniveau, der forventes inden for både offshore olie- og gas- og vindsegmenterne, som er forårsaget af behovet for at blive uafhængig af russisk energi og behovet for at erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energi fra hav-vind.