Nordens største uafhængige energileverandør, Mind Energy, offentliggør i dag årsregnskab for 2024. Selskabet kommer ud af regnskabsåret 2024 med et overskud på 376 mio. kr. før skat. Det næstbedste resultat nogensinde.
Der har været godt gang i forretningen hos Mind Energy gennem 2024, og det står da også at læse i det årsregnskab, der netop er blevet fremlagt.
Her kan man blandt andet se, at energileverandøren kommer ud af året med et samlet overskud på 376 mio. kr., og at egenkapitalen er vokset til 8.850 mio., knap 350 mere end året inden.
Resultatet er sammenlagt er lidt bedre det forventede, og det glæder CEO i Mind Energy, Louise Hahn.
“Det er tilfredsstillende, at vi har kundetilgang samt, at det positive resultat er understøttet af gode takter i både i vores kundeorienterede forretning, hvor vi hjælper producenter med at få deres energi ud på markedet og nordiske virksomheder med at købe energi, og i den del af vores forretning, hvor vi laver market trading med vores egen kapital og egen risiko,” siger hun.
Selvom stormen på energimarkederne trods alt er stilnet af siden energikrisen for alvor rasede i 2022, så er det stadig en forandret virkelighed, energisektoren står i. Energiprisernes volatilitet er fx næsten firedoblet sammenlignet med tiden før 2021. Det giver en større usikkerhed i markedet.
“Resultatet for 2024 bekræfter vores evner til at manøvrere både vores kunder og os selv gennem ustabile tider med betydelig volatilitet og usikkerheder i markederne. Sammen med vores stærke finansielle stilling viser det, at vi står rigtig godt rustet til at løfte de udfordringer og muligheder, der ligger i markedet i de kommende år,” siger Louise Hahn.