Advodan udvider i Vejle og tilføjer et nyt forretningsben med ansættelsen af advokat Vibe Hjort Vieland Nielsen, der kommer med dødsbobehandling samt rådgivning inden for familie- og arveret som sine specialer.
Advodan Vejle, der stod dørene op i 2004 med et særligt fokus på erhvervsretlige områder som projektudvikling, landbrug, energiret, ESG samt erhvervs- og ejendomsret.
Nu lukker advokathuset dog op for endnu et forretningsben, hvor de går ind i rådgivning inden for familie- og arveret, og har til det formål ansat advokat Vibe Hjort Vieland Nielsen.
“Vibe Hjort Vieland Nielsen kommer til os med stor erfaring inden for dødsbobehandling samt rådgivning inden for familie- og arveret, og hun bliver en vigtig del af den fortsatte udvikling af Advodan Vejle, hvor vi hele tiden arbejder for at imødekomme vores klienters behov,” fortæller partner Christopher Bühl Nielsen om ansættelsen.
For Christopher Bühl Nielsen har valget om at blive en del af Advodan været strategisk. Advodans fælles setup sikrer, at han kan dedikere sin tid til strategi, forretningsudvikling og advokatarbejde, mens opgaver som IT, compliance og administrativ support håndteres centralt.
“Jeg blev en del af Advodan d. 1. juni 2024 og har siden opstarten oplevet en enorm støtte fra resten af kæden. Da en stor del af den mere administrative del af driften styres fra centralt hold, har jeg haft tid til at vækste og udvide forretningen, så vi nu er fire jurister og yder rådgivning inden for både erhvervs- og privatret.”

