Klimaministeriet har i går meddelt, at der som konsekvens af ny havplan gives afslag til en lang række ansøgninger under åben dør-ordningen. Det vækker både glæde og harme i det danske erhvervsliv.
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget vil fordoble havarealet til vedvarende energi og energiøer fra 15 pct. til 30 pct. Derudover bliver 30 pct. af det danske havareal naturbeskyttet. Det fremgår af havplanen, som er blevet præsenteret i dag.
Med fastlæggelsen af de nye havarealer, vil der kun være plads til tre ekstra havvindprojekter, og det betyder, at de resterende projekter i åben-dør-ordningen desværre ikke kan blive til virkelighed. Og det vækker glæde hos tænketanken, Kraka.
”Stærkt gået af Klimaministeren – den værste katastrofe for de danske skatteydere er nu undgået. Grøn strøm er en god og nødvendig ting. Men udsigten til at forære en stor del af de danske havarealer til private virksomheder uden betaling under den gamle åben dør-ordning har været en skræmmende oplevelse. Den dør er endegyldigt lukket nu, og det er meget, meget positivt”, siger direktør og partner i Kraka Advisory, Peter Mogensen.
Anderledes utilfredse er man i Dansk Industri, hvor man mener, at må regeringen nu bør finde andre veje for den grønne omstilling.
“Planerne for udvidelse af havarealerne betyder desværre samtidig, at mange ansøgninger i åben-dør-ordningen ikke bliver til virkelighed. Det er vi og de mange virksomheder godt nok ærgerlige over, så nu må regeringen levere på den historisk store udbudsaftale på 9 GW havvind fra i sidste uge, og finde andre måder at få mere vedvarende energi på land gennem vindmøller og solceller, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri.
Brintbranchen, hovedorganisation for brint og Power-to-X i Danmark, synes, at det er bekymrende, at stikket trækkes på over 20 projekter, der har ansøgt under åben dør, og frygter, at etablering af Power-to-X (PtX) i Danmark dermed forsinkes.
”Det trækker veksler på tilliden til staten, at man blot et år efter, at man har indgået en aftale om, at åben dør-ordningen kan bruges til at etablere kystnære projekter til PtX, nu reelt sløjfer den. Det er en uværdig proces, og konsekvensen er, at projekter, der er arbejdet på i årevis under åben dør-ordningen i tillid til de gældende regler og politiske aftaler, og hvor strømmen var tænkt anvendt til produktion af brint og grønne brændsler, nu må opgives,” siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen, efter annoncering af Danmarks Havplan.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk