2022 var et hårdt år for den danske foodtech-koncern Q-Interline, der har mærket stor tilbageholdenhed fra kunderne som følge af krigen i Ukraine. Det mærkes på bundlinjen.
Det er gået op og ned i 2022 for mange danske virksomheder, og her er Q-Interline absolut ingen undtagelse.
Virksomheden, der udvikler højteknologiske analyseløsninger, har oplevet en markant tilbagegang i omsætningen i 2022, der faldt næsten 10 %. Omsætningen blev således på 26,1 millioner kroner, mod 28,8 året inden.
De svære markedsvilkår i 2022 og flere måneder med markant højere energipriser gjorde, at mange salgsprocesser blev udskudt, og især på det tyske marked, der har været mest påvirket af energikrisen, hvor Q-Interline har oplevet udskudte beslutningsprocesser med hensyn til investeringer i deres udstyr.
Samtidig har man i løbet af 2022 øget medarbejderstaben med 40 %, hvilket også har spillet ind på det samlede regnskab, der viste et underskud på driftsresultatet (EBIT) på 11,9 mio. kroner.
“Krigen i Ukraine og den efterfølgende energikrise gjorde 2022 til et svært år at drive vækstvirksomhed i, men heldigvis er der nu mere ro på markederne, og vores kunder genoptager købsprocesserne i stor stil. Q-Interline har både unik teknologi og en effektiv salgsorganisation på plads samt et solidt grundlag for at ekspandere forretningen både i 2023 og årene efter,” siger CEO Martin Roithner Henriksen.
Når han ser ind i det nuværende år, er Martin Roithner Henriksen dog langt mere optimistisk. Dette skyldes stor især interesse fra bl.a. USA, Tyskland og Frankrig, hvor mejeriproducenter med fornyet tro på fremtiden igen vil investere i analyseløsninger.
“Vores nyeste teknologiske gennembrud er unikke i forhold til konkurrenter på markedet, der er tvunget til at tilbyde to analyseinstrumenter for at møde kundens behov. Vores gennembrud har banet vejen for salg af laboratorieanalysatorer til mejerier i Norge og Saudi Arabien i 2022, og det har medført en øget interesse og en række henvendelser fra potentielle kunder på det tyske og franske marked,” siger han.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

