Cepelo Evgo og Drivee, der indtil i dag har været to spillere på det samme marked, har slået sig sammen om én paraply under navnet Drivee.
I Nordjylland har ladeselskabet Cepelo Evgo haft hjemme, mens Drivee har været tilstede på Sjælland. Men nu er de to gået sammen i ét selskab, der fremover kommer til at dække et langt større område.
Drivee, der især har deres forretning i parkeringskældre, opbygget en stor ekspertise hvad bl.a. angår forsyningsforhold og overbelastning. Og i det nye selskab skal Cepelo Evgo især udnytte deres ekspertise inden for kundeservice, lager og salg.
“Det kommer til at frigive en masse dyrebar tid for Kristoffer (CTO i Drivee) og jeg, at vi afgiver store dele af vores kundeservicearbejde, dette er tid vi kan bruge på at fokusere på vores eksisterende kunder samt, at designe nye gode løsninger for fremtidige kunder,” udtaler Simon Slott May, der er adm. direktør i Drivee, i en meddelelse.
Det nye selskab har dermed i alt 1700 ladestandere, og heraf er 400 offentlige tilgængelige ladepunkter. Samtidig har selskabet igangsat en større runde med uddannelse af medarbejderne inden for bl.a. rådgivning, installation og idriftsætning.
”Med alle disse evner in-house, kan vi fokusere mere på at finde de helt rigtige ladeløsninger til kunderne, tilbyde den bedste service og hurtigste levering,” lyder det fra Peter Lorentzen, der er adm. direktør i Cepelo, der har specialiseret sig i at hente tekniske produkter hjem til Danmark.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

