Stressen falder og produktiviteten stiger. Det er ofte blevet brugt om argument for den fire-dages arbejdsuge, og efter forsøg i en række virksomheder tyder britisk studie på, at der er noget om snakken.
Ni ud af ti chefer holder fast i den fire-dages arbejdsuge, efter at have indført det som led i en forsøgsordning. Medarbejderne bliver mindre stressede, de får mere fra hånden, når de arbejder. Samtidig har medarbejderne færre sygedage, og den generelle medarbejdstilfredshed er opadgående.
Det er resultatet i et nyt studie fra Cambridge University i England, skriver Videnskab.dk
2900 medarbejdere, fordelt over 61 virksomheder deltog i forsøget, og selvom formen på den kortere arbejdsuge var forskellig fra virksomhed til virksomhed, er resultaterne ikke til at tage fejl af. Og det får nu ni ud af ti chefer i virksomhederne til at fortsætte med den nye arbejdsform.
”En fire dages uge betyder et bedre arbejdsliv og familieliv for så mange mennesker,” udtaler Brendan Burchell, forsker ved Cambridge University.
Ser man på omsætningen i de virksomeheder, der deltog i forsøget, har den generelt set oplevet en stigning på 1,4 %. Ud af de 61 virksomheder, har 56 valgt at holde fast i fire-dages-ugen, efter at forsøge er tilendebragt.
Dog er der i undersøgelsen også virksomheder, der ikke oplevede den ønskede effekt af forsøget. Især i kreative virksomheder har man oplevet, at iderigheden er dalet. Samtidig har man i nogle virksomheder oplevet stor bekymring for en øget arbejdsbyrde i løbet af den nu forkortede uge.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

