CO-industri og DI har netop indgået aftale om nye overenskomster for de ca. 230.000 danskere, der arbejder i industrien.
De ansatte i industrien kan se frem til at få markant mere med i lønposen med de nye overenskomster. Det forventes, at lønmodtagerne inden for få år indhenter det, de har mistet ved den høje inflation.
”Det er historisk, at det er lykkedes at få forhandlet så meget hjem fra de centrale forhandlinger. Og det er helt på sin plads, for den danske industri er bomstærk, og vores medlemmer er hårdt ramt af inflationen og de stigende priser. Alle får mindst fire procent mere med i lønposen, og det kommer vel at mærke oveni de lønstigninger, man aftaler ved forhandlingerne på virksomhederne,” siger formand for CO-industri Claus Jensen, der også er formand for Dansk Metal.
Det er aftalt, at arbejdsgivernes indbetaling til fritvalgskontoen stiger fra 7 procent om året til 9 procent i 2024.
De ansatte får fra i år to procent mere ud sammen med lønnen, fordi indbetalingerne til pension bliver ændret. Fremover betaler arbejdsgiverne to procent mere ind og lønmodtagerne to procent mindre.
Det er også aftalt, at mindstelønnen stiger med ni kroner.
”Det er den største stigning i mindstelønnen i al den tid, vi har haft industriens overenskomster. Når den får så stort et nøk opad, er det et meget klart signal om, hvor snittet skal lægges, når der skal forhandles løn på virksomhederne. Samtidig styrker vi rygraden i den danske model, fordi vores tillidsrepræsentanter får udvidet værktøjskassen, når de skal forhandle den endelige løn hjem lokalt. Det betyder, at vi har en klar forventning om, at den tilbageholdenhed, vi har set de seneste år med den lokale løndannelse på virksomhederne, nu bliver stoppet,” siger Mads Andersen, der er næstformand for CO-industri og formand for 3F Industrigruppen.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

