Der er kommet længere mellem de små købmand i landets yderområder, og det kræver nye løsninger, hvis muligheden for at handle sine dagligvare i den lille by, skal bestå.
De er skudt op flere steder, de ubemandede butikker, hvor man kan handle sine dagligvare, uden at blive mødt af butikspersonel. Fiere steder i landet har de afløst den lokale købmand, der forlængst har drejet nøglen om.
”Vi oplever en stor og stigende interesse lige nu. Alene i sidste uge åbnede vi tre ubemandede butikker. Vi kan være med til at redde de små butikker ude i lokalsamfundene og give lokalbefolkningen gode indkøbsmuligheder. Butikkerne kan fungere som 100% ubemandede eller som en hybrid, hvor man i ydertimerne kan have butikken ubemandet,” siger Mads Lynge Laursen, CEO og medstifter af Retail360 Box Solutions.
Virksomhedenstår bag de ubemandede butikker, der kan købes og drives af såvel dagligvarekæder som alle andre butiksdrivende.
Liv til yderområderne
Den 13. januar i år slog den nordsjællandske landsby, Uvelse, dørene op til en ubemandet købmandsbutik med op til 500 varenumre med hjælp fra Retail 360 Box Solutions. Niels Frølich Nilsson, som kommer til at være den daglige bestyrer af butikken, siger:
”Vi havde for nogle år tilbage en købmand i byen, som var nødsaget til at lukke. Siden har lokalbefolkningen efterspurgt en ny dagligvarebutik, da de har skullet køre 5 km til nærmeste butik for en liter mælk og rugbrød, som har været vanskeligt – især for den ældre målgruppe”.
De 1.000 indbyggere i Uvelse har således nu fået en ny mulighed for indkøb tæt på deres bopæl døgnet rundt.
”Lige nu åbner vi cirka 10-15 butikker om måneden, en tendens, som, vi forventer, vil vare hele 2023. Så vi har travlt, men der er altid mulighed for flere etableringer”, afslutter Mads Lynge Laursen.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

