Det bliver den internationale fiskekoncern Coast Seafood, der i fremtiden kommer til at stå som ejer af danske Vega Salmon.
Vega Salmon, der de seneste elleve år har været ejet af den danske kapitalfond, Maj Invest Equity, har nu skiftet hænder.
Det skriver Kapitalwatch.
For fremtiden vil ejerskabet af den koldingbaserede fiskevirksomhed, der også har fabrik i Tyskland, overgå til Coast Seafood. Vega Salmon producerer 25.000 tons laks om året.
”Vega Salmon er en veldrevet virksomhed der opererer efter de højeste standarder for kvalitet. Med Vega som del af Coast-familien vil vi være godt positioneret til at øge vores salg af laks på det globale marked,” siger Coast Seafoods adm. direktør Sverre Søraa.
Næsten 95 % af Vega Salmons omsætning hentes hjem uden for Skandinavien, og med opkøbet forvener Coast Seafood at sætte sig endnu tungere på det nordiske marked, hvor de i 2021 også købte norske Sotra Fiskeindustri.
”Det har været vigtigt, at køberen havde den rette ekspertise i industrien og international rækkevidde for at sikre ydereligere vækst i Vega Salmon,” udtaler Søren Holm Tøthdirector i investeringsteamet hos Maj Invest Equity.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

