Fødevarestyrelsen har politianmeldt Vejen-baserede Skare Meat Packers for at ommærke kød. Slagterivirksomheden beskyldes for at angive forkerte oprindelseslande for kødet.
På den øverste etikette står der, hvilket land stammer fra. Men under denne etikette findes en anden, der viser, at kødet i virkeligheden stammer fra et helt andet land.
Det er i en nøddeskal det, der har først til, at Fødevarestyrelsen har anmeldt slagterivirksomheden, Skate Meat Packers, til politiet.
Det skriver Policywatch.
”Etiketten, der er påsat af virksomheden uden på filmen i forbindelse med indvejning, og som skal være den, der danner baggrund for videre mærkningsoplysninger, angiver, at kødet skal mærkes med født, opvokset, slagtet i Tyskland og, opskåret i Danmark. Der er således ikke overensstemmelse mellem oplysningerne på de to etiketter,” skriver styrelsen i sin kontrolrapport.
I politianmeldelsen fremgår det også, at der hos Skare Meat Packers mangler sporbarhed af 250 tons nedfrosset kød, hvoraf noget stammede helt tilbage fra 2010. Derudover oplyser Fødevarestyrelsen, at den blev nægtet adgang til produktionen under sit besøg.
Slagterivirksomheden er før blevet taget i ommærkning af deres kød. Problematikken var således den samme tilbage i august måned, hvor det kastede en indskærpelse af sig.
”Det var på baggrund af den kontrol dengang, at vi nu har fået et anonymt tip, der har gjort, at vi kort før jul lavede en større kontrol på flere adresser hos Skare,” siger Michael Rosenmark, chef for Fødevarestyrelsens Rejsehold, til Policywatch.
Skare Meat Packers hører til landets største kødkoncerner med mere end 650 ansatte, og de har til huse i Aarhus, Vejen og Christiansfeld.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

