Ved årsskiftet trådte BR23 i kraft og gør bæredygtighed til en afgørende faktor i byggeriet. Det stiller nye krav til byggesektoren, og mange nye tiltag skal sættes i værks for at imødekomme den ændrede lovgivning.
Byggeriet er den største branche på verdensplan, og også i Danmark er byggeriet en af vores største sektorer, og samtidig også en af de helt store klimabelastere. Sektoren udleder meget store mængder CO2, og det skal det nye regulativ, BR23, gøre noget ved.
Èt af de helt centrale punkter i den nye lovgivning er, at større nybyggeri med et etageareal over 1.000 m2 ikke udlede mere end 12 kilo CO2 pr. m2 om året set over 50 års levetid. De nye regler gælder altså allerede i byggeriet i dag, og det sætter nye krav til de byggemetoder, man bruger i dag.
“De øgede krav til byggeriet kræver nye løsninger og produkter, hvor produktkvalitet og funktionalitet går hånd i hånd. Aktørerne i byggebranchen skal derfor arbejde sammen for at udvikle nye løsninger og blive dygtigere, så vi i fællesskab kan være med til at understøtte det bæredygtige byggeri på den bedste og mest kreative måde gennem mere miljørigtige løsninger og vidensdeling,” siger Thomas Vilmar, direktør hos Ljungdahl, der arbejder med tætteløsninger til byggebranchen.
Med de nye regler har man fra lovgivernees side ønsket, at reglerne inden for byggeriet ikke længere kan være en stopklods for den grønne omstilling, og med de nye regler håber man, at byggeriet i fremtiden vil blive grønnere og mere bæredygtigt, end det er tilfældet i dag.
“Som med alt andet øges kravene til energieffektivitet og facadeisolering i byggeriet. Det er derfor kritisk at finde den rette løsning, så bygningens energitab og kuldebroer minimeres. Lukkes bygningens facade hurtigt og effektivt af med de rette vinduesfalseløsninger, kan man sikre en tør konstruktion og derved skære værdifulde arbejdstimer fra og påvirke CO2-regnskabet i en positiv retning,” siger Thomas Vilmar.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

