Det danske IT-konsulenthus Globeteam skal de næste fire år hjælpe Energinet med digital drift, vedligehold og udvikling baseret på Microsoft.
Energinet har netop underskrevet en fireårig rammeaftale med konsulenthuset Globeteam. Aftalen omfatter IT-konsulentbistand baseret på Microsoft. Det vil sige, at Globeteams konsulenter fremover skal rådgive og hjælpe Energinet med at udvikle stærke digitale løsninger og med en cloud first-tankegang bidrage til at sikre den digitale infrastruktur.
I alt havde Energinet seks delaftaler i udbud, hvor Globeteam bød på og vandt Client Management og Security. De to delaftaler har en samlet værdi på 160 mio. kr. To andre konsulenthuse er ligeledes kommet gennem nåleøjet, og de kommende opgaver vil blive tilbudt Globeteam og de to øvrige konsulenthuse på de respektive delaftaler via miniudbud.
Claus Moldow, CEO i Globeteam, er glad for den nye aftale og ser frem til samarbejdet.
Vi sørger hele tiden for, at vores konsulenter er opdaterede på de mange udviklinger, der hele tiden sker i vores branche, så vi kan levere stærke Microsoft-løsninger.
Claus Moldow, CEO i Globeteam.
“Vi bød på to ud af seks delaftaler og vandt begge, så det er vi selvfølgelig meget stolte over. Vores konsulenter har indgående viden og stor erfaring indenfor Microsoft cloudtransformation og sikkerhed baseret på Microsofts platforme, hvor vi blandt andet er Solutions Partner inden for fem kompetenceområder. Det er den viden og erfaring, vi trækker på både nu og i vores fremtidige samarbejde med Energinet. Vi sørger hele tiden for, at vores konsulenter er opdaterede på de mange udviklinger, der hele tiden sker i vores branche, så vi kan levere stærke Microsoft-løsninger,” siger han.