De seneste tre år har flere end 450.000 danskere været udsat for online kriminalitet. Ny cyberforsikring hos Alm. Brand og Codan er klar med både gode råd og hjælp til dem, hvis data bliver misbrugt.
Hver dag får 211 danskere misbrugt deres kreditkort online.
Hvert tredje minut tikker en anmeldelse om cyberkriminalitet ind hos politiet.
Alene blandt Alm. Brand Groups kunder fortæller hver fjerde i en undersøgelse, at de har oplevet at få deres kreditkortoplysninger eller e-mails misbrugt.
Det er ikke småting, der truer os på nettet, og gennem det seneste år er cybertruslen kun vokset og vokset, blandt andet som følge af Ruslands invasion af Ukraine.
Beskytte sig selv
At holde de cyberkriminelle stangen er ofte langt sværere, end det umiddelbart kan lyde. For det handler ikke kun om at skifte sin pinkode eller koden til sin netbank nu og da.
Man kan som privatperson blive angrebet på mange flere måder, end mange umiddelbart forestiller sig, og angrebene kan for eksempel komme i form af phishing, smishing, identitetstyveri, falske websites og meget andet.
Derfor lancerer Alm. Brand Group nu en af markedets mest omfattende cyber-dækninger til privatkunder, Cyberforsikring, som alle kunder med en indboforsikring i enten Codan eller Alm. Brand er dækket af uden ekstra omkostninger.
”Det kan virke uoverskueligt, hvad man skal gøre, hvis man pludselig ser ens profilbillede blive brugt på en falsk facebookprofil, eller der florerer kompromitterende billedmateriale af en selv eller ens børn på de sociale medier. Her har vi en hotline, der tager over og hjælper med det praktiske med at få det fjernet, ligesom det også er muligt at få gode forebyggelsesråd, hvis du er i tvivl om noget,” fortæller Hjalte Laursen, privatdirektør i Alm. Brand Group.
Og der er mange steder, vi kan blive angrebet, både som privatpersoner og i arbejdssammenhæng. Man kan falde for såkaldt CEO-fraud, hvor cyberkriminelle udgiver sig for at være direktøren på ens arbejdsplads. På samme måde kan man falde for kriminelle på mange andre måder, og er de først kommet ind i systemet, er gode råd ofte pludseligt meget dyre.
Cyberforsikring omfatter bl.a. også en Cyberalarm, som afsøger dine registrerede data både på det åbne internet og det såkaldte Deep Web og Dark Web, og advarer dig, hvis dine data bliver fundet. Forsikringen omfatter også psykologhjælp og geneudbetalinger ved ID-tyveri eller -misbrug.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

