Der skal være folketingsvalg inden længe, og vi har taget en rundspørge hos forskellige aktører i dansk erhvervsliv og spurgt, hvad de ønsker sig af politikerne i valgkampen og den kommende regering. Denne gang; Mette Rønnau, direktør i Cabi, et videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked.
Mange danske virksomheder mangler arbejdskraft. Og det fortsætter. Det slår Dansk Erhverv senest fast i deres nye analyse, som viser, at virksomheders behov for arbejdskraft kun bliver større. Men samtidig har vi i Danmark en gruppe mennesker, som af den ene eller anden årsag står mere eller mindre permanent uden for arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsessystemet har i en årrække været et særdeles omdiskuteret emne i dansk politik og er det også nu i valgkampen. Der er mange forslag til, hvad der kan og bør gøres for at særligt sårbare kommer i job, og virksomheder får den nødvendige arbejdskraft.
Vi har spurgt Mette Rønnau, direktør i Cabi, hvad der skal til for at sikre bedre rammer og vilkår, for at flere fra kanten når ud på arbejdsmarkedet.
Det skal være sådan, at når en virksomhed vil kontakte jobcenteret, så ringer de bare til Leif.
Mette Rønnau.
Indsatsen skal tilpasses virksomhederne
Vi ved, at de private virksomheder er en vigtig samarbejdspartner i beskæftigelsesindsatsen. De er dygtige til at afklare, opkvalificere og motivere mennesker med andre problemer end ledighed.
Størstedelen af de danske virksomheder er SMV’er. Derfor har vi i Cabi særlig fokus på at gøre det lettere for SMV’erne at tage et socialt ansvar, så flere fra kanten kommer i job og bidrager med det, de kan. Det er det, vi er sat i verden for.
Vi ser et stort uforløst potentiale, men vi oplever desværre ofte, at SMV’er løber panden mod muren, når de møder det offentlige system. De har ikke en stor HR-afdeling, så alt skal klares af meget få hænder, og der er mange andre opgaver i det daglige. Derfor er det afgørende, at de får hurtig hjælp og vejledning til de processer, de skal igennem, når de skal ansætte og fastholde særligt sårbare med fx handicap eller psykiske diagnoser. Det behov skal beskæftigelsessystemet imødekomme.
I den seneste årrække er kommunernes beskæftigelsesindsats blevet mere serviceorienteret. Det skal der bygges videre på. Den mere forretningsorienterede og brancherettede indsats er next level for beskæftigelsessystemet.
Next level er med fokus på forretning og branche
Grundlæggende skal vi stræbe efter et beskæftigelsessystem, som ser personer fra kanten af arbejdsmarkedet og virksomheder som de centrale kundegrupper i jobcenterbutikken. Opgaven er at matche de to grupper, så virksomhedens forretning, og den særligt sårbares behov bliver tilgodeset.
En sådan tilgang er langt mere bæredygtigt. Den forhindrer langvarige forløb og unødvendige placeringer. Og så er den med til at løse erhvervslivets behov for arbejdskraft, og giver besparelser ude hos kommunerne.
Det store dilemma i dag er, at der er så omfattende lovgivnings- og proceskrav for jobcentermedarbejderne, at det er kravene, der bliver den centrale ’kunde’ i jobcenterbutikken.
Der er allerede kommuner og medarbejdere, som arbejder målrettet med individuelle match og en forretningsorienterede og brancherettet beskæftigelsesindsats. Det er dem vi skal lære af.
Hvis beskæftigelsessystemet helt generelt skal løftes til next level, kræver det en kultur og kompetencer, som understøtter det. Det kalder på en gentænkning og generel udvikling af de kompetencer, som medarbejderne har i beskæftigelsessystemet.
Der skal være én indgang
En vigtig komponent i en indsats med fokus på forretning og branche er, at der kun er én indgang for virksomhederne. Det er det, SMV’erne efterspørger. De vil have nogen, som kender dem og deres behov. Det må man ikke tabe, når politikerne skal designe beskæftigelsessystemet.
Én indgang mindsker bøvlet for SMV’erne, når de rækker ud efter hjælp, f.eks. fra det lokale jobcenter. Det skal være sådan, at når en virksomhed vil kontakte jobcenteret, så ringer de bare til Leif.
Leif kender virksomheden og formår at lave målrettet og proaktiv rådgivning. Han trækker på sin egen faglighed og inddrager sine kollegaer – både når det gælder inklusion af særligt sårbare, fastholdelse af medarbejdere og forebyggelse af mistrivsel og sygefravær. For
det hele hænger sammen, og derfor skal indsatsen også gøre det.
Der er meget debat omkring beskæftigelsessystemet, og der er forskellige politiske ideer til, hvad der skal ske med jobcentrene, og hvad deres rolle skal være i fremtiden.
Vi ved fra vores daglige samarbejde med kommuner og virksomheder, at når virksomheden arbejder med at inkludere medarbejdere med særlige behov, så løfter det generelt virksomhedens medarbejdertilfredshed og det generelle arbejdsmiljø. En medarbejder med særlige behov kan fx have brug for meget klar kommunikation eller noget helt andet, som de andre medarbejdere også nyder godt af, og som højner arbejdsglæde, effektivitet og loyalitet.
Der er altså også afledte effekter for virksomhederne og samfundet, ved at man får flere socialt udsatte i arbejde i det omfang, de nu kan.
Netop derfor er det endnu vigtigere, at vi får udviklet beskæftigelsessystemet til at være mere forretningsorienteret og brancherettet. Det vil gavne os som samfund på mange niveauer.