Det kan være besværligt for små iværksættere at optage lån i banken til det, de står og skal bruge nu og her. Men nye muligheder for pantsætning i Danmark har i de senere år fået flere til at benytte sig af dette alternativ til banklånet.
Pantelånet har levet en omskiftelig tilværelse i Danmark. Efter at have været forsvundet i godt 50 år er pantelånet på vej tilbage. Hos pantelåneren Pantsat.dk, der er en af landets største, er ordrebeholdningen vokset med mere end 50 procent om året siden opstarten i 2018.
“Det er danskere fra alle samfundslag, der optager pantelån, men især iværksættere i opstartsfasen gør brug af finansieringsformen for at kunne finansiere eksempelvis kontorplads eller teknisk udstyr,” siger Sander Lerche Rasmussen, direktør for Pantsat.dk.
Pantelåneren oplever at flere og fiere små erhvervsdrivende og iværksættere ser mod pantelåneren, når der skal investeres relativt små beløb i nye ting til virksomheden. Disse vælger typisk banklånene fra og satser på at pantsætte ejendele, fremfor at kaste sig over banklån.
Ifølge økonomisk rådgiver Lone Eriksen kan pantelånets popularitet blandt små iværksættere forklares med bankernes lånestruktur:
“Bankerne bliver strengere, særligt i perioder med øget inflation og rentestigning. Banklån har ofte en lang behandlingstid og kræver blandt andet fremvisning af flere måneders lønsedler. Det er en hæmsko for selvstændige.”
Et reelt alternativ
Et pantelån fungerer ved, at man mod en udbetaling afleverer en værdigenstand. Har man ikke købt genstanden tilbage inden en aftalt dato, må pantelåneren sælge genstanden.
En opgørelse fra Pantsat.dk viser, at over 90 procent af kunderne køber deres værdigenstande tilbage. Den gennemsnitlige kontrakt er på 20.000 kroner, og over 85 procent af de indleverede genstande holder værdi og er nemt omsættelige. Det gælder især ure, smykker, guld, diamanter og designermøbler og -tasker.
Blandt dem, der har valgt at satse på pantelåneren frem for banken, er den 30 årige iværksætter, Kenny Larsen, der havde brug for at få finansiere en ny arbejdscomputer.
“I opstartsfasen af min virksomhed pantsatte jeg værdifulde flasker vin og en PlayStation for at kunne købe en arbejdscomputer. Jeg valgte pantelånet frem for et banklån, fordi jeg så kunne få pengene udbetalt samme dag. Der var stor diskretion i processen. Jeg skulle ikke forklare, hvad pengene skulle bruges til,” siger han.
Selvom pantelån er almindelige i vores naboland Sverige, kender mange danskere ikke til pantsætningsmuligheden. Lone Eriksen mener, at bankernes monopol på pengeudlån, har givet mange danskere en ide om, at det kun er i banken, man kan låne penge.
“Ikke desto mindre er der et kæmpe marked for pantelån i Danmark med bankernes kreditstramning, og fordi pantelånerne har spottet et hul i markedet. Det er en hurtig og fleksibel finansieringsmulighed, der ikke fører til gældsspiral, og som flere og flere bliver opmærksomme på.”