Dyrere produktion giver dyrere produkter. Deri ligger modebranchens store dilemma, der kæmper med at være klimavenlig og have social bevidsthed, og at sælge sine varer til en god pris. Det viser Deloittes nye modeanalyse, der kaster lys over branchens nøgletal og væsentligste tendenser.
”Ovenpå en periode, hvor forbruget har været højt, ændrer inflationen nu langsomt på købsadfærden. Forbrugerne er blevet mere prisbevidste. Men inflationen er ikke en konstant. Det er klimakrisen. Set fra min stol vil det på sigt derfor være farligt for modevirksomhederne at tilsidesætte den grønne omstilling til fordel for omsætning her og nu,” siger Morten Steinmetz, brancheleder for mode- og tekstilindustrien i Deloitte.
Modebranchen er en test for alle, der gerne vil slå et slag for den grønne omstilling og for større social bæredygtighed. For vi kan som ansvarlige forbrugere naturligvis ikke se gennem fingre med, at vores tøj bliver fremstillet under kritisable forhold i f.eks. Fjernøsten. Vi kan ikke acceptere, at der ikke er ordentlig løn til arbedjerne, eller at Co2-regnskabet ryger i vejret, når vi skal have nye jeans.
På den anden side, så har vi også hver især en privatøkonomi at tage hensyn til, og den omsiggribende inflation gør det ikke nemmere at få pengene til at række. Midt i en tid, hvor vi mere end nogensinde før er opmærksomme på, hvor tøjet kommer fra og under hvilke vilkår, det bliver til, er vi som forbrugere stadig snusfornuftige og til fals for et godt tilbud.
Og det giver udfordringer i modebranchen, både for producenter og forhandlere, viser Deloittes nye modeanalyse.
Udviklingen er vendt på hovedet
Coronaen og de medfølgende nedlukninger var hårde ved den danske retailbranche, hvor omsætningen i en periode styrtdykkede som aldrig før. Dette fik mange til at omlægge deres forretning, om nu er retailerne og tøjbutikkerne på vej tilbage mod sorte tal på bundlinjen.
Nøgletallene i årets modeanalyse viser nemlig, at det gennemsnitlige driftsresultat pr. ansat er steget med 245 procent det seneste år. Særligt de små og mellemstore virksomheder har oplevet drastiske stigninger i driftsresultat pr. ansat.
Andelen af detailvirksomheder med overskud er samtidig steget fra 66 til 76 procent. Det er den højeste andel med overskud de seneste fem år. Over hele linjen har detailhandlen haft succes med at få indtjeningen til at overstige de høje omkostninger, men hele 9 ud af 10 mellemstore virksomheder med 25-49 ansatte har kunnet præsentere overskud.
Detailhandlens massive stigning i resultat og overskud skal ses i lyset af kompensationsordninger under pandemien. Kompensationspakkerne skal på sigt betales tilbage, og derfor forventes årets positive konklusioner ikke at vare ved.
Ifølge Morten Steinmetz går vi ind i en usikker tid, hvor også større samfundsændringer vil ramme detail- og modebranchen. Forbrugere og virksomheder vil spænde bæltet ind, mens kravene til de bæredygtige strategier for alvor også bliver skærpet.
”Mange vil have gavn af at fortsætte med den omstillingsparate indstilling, vi så under pandemien. Vi går en tid i møde, hvor flere spår hård økonomisk opbremsning, og hvor modevirksomheder nedjusterer forventningerne kraftigt. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at danske modehuse bruger erfaringerne fra de forgangne år og lader stærke samarbejder og digitale løsninger præge den fremadrettede strategi.”