Ny CEPOS-analyse: Indkomstuligheden er steget – men alle indkomstgrupper er blevet rigere

Indkomstuligheden i Danmark er steget siden starten af 1990’erne, men udviklingen dækker over, at alle indkomstgrupper opgjort på deciler har haft fremgang. Samtidig er formueuligheden (ekskl. unoterede aktier) faldet de seneste årtier, viser ny analyse fra CEPOS

Debatten om stigende ulighed har længe præget den økonomiske dagsorden i Danmark. Men en ny CEPOS-analyse nuancerer billedet.

Siden 1987 er indkomstuligheden målt ved Gini-koefficienten nemlig steget fra 22,1 pct. til 30,4 pct. Stigningen har fundet sted under samtlige statsministre i perioden – uanset politisk farve.

“Uligheden er steget under Mette Frederiksen. Det samme så vi under Poul Nyrup og Helle Thorning, da de var socialdemokratiske statsministre. Der er ikke ret meget, der tyder på, at uligheden falder, når Socialdemokratiet har magten. Heller ikke de år, hvor ulighed har været et stort valgtema,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom og underdirektør i CEPOS.

Analysen viser, at de laveste indkomstdeciler siden slutningen af 1980’erne har haft en årlig real indkomstfremgang på omkring 1 pct., mens top 10 pct. har haft en højere gennemsnitlig vækst.

Tager man højde for, at der er stor udskiftning i personkredsen, der udgør de laveste indkomstgrupper og følger man de samme konkrete personer år for år, så fremgår det, at dem med de laveste indkomster har den største indkomstfremgang og dem med de højeste indkomster har den laveste indkomstfremgang.

Analysen viser også, at uligheden trækkes op af, at udgifterne til overførselsindkomster udgør en stadig mindre del af økonomien. Og det til trods for, at overførselsindkomsterne er vokset realt. Og mens ændringer i skattesystemet bidrager til at reducere uligheden, så trækker højere aktieindkomster og øget lønspredning mod øget ulighed.

Når man ser på formuer, tegner der sig et andet billede. Her er uligheden ikke steget – snarere tværtimod.

“Formueuligheden ekskl. unoterede aktier, som er de eneste vi kan følge over 10 år tilbage, er faldet. Det skyldes bl.a. at pensionsformuerne er vokset markant og har øget formuerne i bunden og midten af formuefordelingen. Samtidig er andelen af personer med negativ nettoformue faldet betydeligt,” siger Mia Amalie Holstein.

Skiftende regeringer har typisk gennemført reformer, der øger uligheden, for at få flere i arbejde og styrke væksten.

“Selvom uligheden har været stigende, er vi stadig et af de mest lige lande i verden. Skulle vi finde på at gennemføre reformer, som øger uligheden yderligere, så vil vi stadig ligge i toppen,” siger Mia Amalie Holstein.